Regnskabsansvarlig

Hjørring Gymnasium/STX og HF søger en regnskabsansvarlig medarbejder med relevant regnskabserfaring og solidt kendskab til bogføring. Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt og tilrettelægge din egen dagligdag. Ansættelsen, der er på fuld tid, er ledig fra 1. marts 2026.

Hjørring Gymnasium/STX og HF har 700 elever og 90 ansatte. Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har stor selvstændighed under ansvar. Hverdagen på gymnasiet er varieret og i det daglige møder regnskabsmedarbejderen alle elever og medarbejdere.

Gymnasiets administration består af rektor og tre uddannelseschefer, tre pædagogiske sekretærer og tre it-medarbejdere.

Hjørring Gymnasium/STX og HF er en moderne uddannelsesinstitution med fokus på kvalitet i kerneopgaven og et stærkt fællesskab i gensidig respekt. Vi har et levende miljø, hvor elever og medarbejdere arbejder sammen for at skabe et inspirerende læringsmiljø. Med en engageret ledelse og en aktiv bestyrelse er vi altid på udkig efter innovative løsninger og værdioptimering i vores økonomi.

Om stillingen

Som regnskabsansvarlig kommer du til at spille en central rolle i vores økonomiske arbejde og vil få ansvaret for:

  • Regnskab og bogføring: Håndtering af daglige økonomiske transaktioner og sikring af nøjagtigheden i regnskaberne ved hjælp af statens regnskabssystem Navision Stat.
  • Lønadministration: Klargøring og gennemgang af løn i Silkeborg Data, samt sikring af overholdelse af gældende lovgivning og overenskomster.
  • Fakturahåndtering: Optimering af fakturaflow gennem brug af Aqoola, så vi sikrer hurtig og effektiv behandling.
  • Projektregnskaber og indberetning til bevilgende myndigheder
  • Refusioner (barsel, sygdom m.m.)

Du får dit eget kontor, hvor du kan fokusere på at skabe det bedste grundlag for beslutningstagning og aktivt bidrage til udviklingen af gymnasiets økonomiske strategier. Du vil samarbejde tæt med ledelsen, bestyrelsen og vores revisor, hvilket giver dig unik indsigt og mulighed for at påvirke beslutninger.

Dine kvalifikationer

Vi søger en person med følgende egenskaber:

  • Relevant uddannelse inden for regnskab og bogføring
  • Erhvervserfaring inden for regnskab og bogføring, gerne fra det statslige område (dog ikke en betingelse)
  • Fleksibilitet og initiativ til at tilrettelægge dit eget arbejde i en varieret hverdag
  • Stærke it-kompetencer og erfaring med økonomisystemer. Kendskab til Navision Stat, Silkeborg Data og Aqoola vil være en fordel.
  • Serviceminded og kundevenlig tilgang, hvor du møder både elever, kolleger og eksterne samarbejdspartnere med professionalisme og hjælpsomhed.
  • Evne til at kommunikere klart og præcist, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stor frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at præge din hverdag og bidrage til gymnasiets udvikling.
  • Et kollegialt netværk: i stillingen bliver du en del af et regionalt netværk for regnskabsmedarbejdere fra de øvrige 12 gymnasier i regionen. Her kan du udveksle viden og erfaring foruden at få inspiration.
  • Lønfællesskab: du vil indgå i et administrativt lønfællesskab med regnskabsmedarbejdere fra 9 øvrige gymnasier. Her håndteres alle lønforhold for mellemskolernes ansatte.
  • En varieret hverdag, med forskellige udfordringer og opgaver, der gør, at du aldrig vil opleve kedelige dage.

Løn og ansættelse

Løn aftales med relevant faglig organisation og fastsættes i henhold til gældende overenskomster under staten.

Ansøgning

Yderligere oplysninger fås hos rektor Elsebeth Gabel Austin på tlf.: 4085 9890 og uddannelseschef Rikke Sommer Eriksen på tlf.: 4280 0701 samt nuværende regnskabsvarlig Dorthe Mølgaard på tlf.: 6076 0500.

Ansøgning sendes via knappen ”Ansøg”.

Ansøgningsfrist: torsdag den 12. februar 2026 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i begyndelsen af uge 9.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.