SoMe-konsulent til Christiansborg

Vil du arbejde i hjertet af dansk politik – og samtidig bruge din kreativitet, dit overblik og din SoMe-viden hver eneste dag? Så er det dig, vi leder efter til en ny stilling som SoMe-konsulent i Danmarksdemokraternes sekretariat på Christiansborg.

Danmarksdemokraternes SoMe-afdeling består af to SoMe-konsulenter, en journalistpraktikant og en chef. Vi bistår i det daglige vores folketingsgruppe og vores politiske ledelse med at formidle Danmarksdemokraternes politik på sociale medier. Vi skaber allerede det content, der engagerer brugerne bedst, men vi vil gerne være endnu bedre. Derfor har vi brug for en ny kollega.

Hvad kommer du til at lave?

  • Indhold til sociale medier: video, grafik, opslag og kampagner
  • Udvikle idéer og koncepter, der skaber opmærksomhed og debat
  • Rådgive vores folketingsmedlemmer om sociale medier
  • Være med til at planlægge og udvikle vores samlede SoMe-indsats
  • Deltage i planlægningen og eksekveringen af den kommende folketingsvalgkamp

Hvem er du?

Du interesserer dig for dansk politik og har en god fornemmelse for, hvordan politiske budskaber fungerer på sociale medier. Du følger med i nye trends, tør tænke anderledes – og er ikke bange for at komme med nye idéer.

Vi forestiller os, at du:

  • har dokumenteret erfaring med at arbejde med sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok
  • har politisk forståelse og kender Danmarksdemokraternes vigtigste dagsordener
  • kan arbejde i Premiere Pro og Canva
  • har gode samarbejdsevner, er en god kollega og trives i en til tider hektisk hverdag
  • skriver klart, skarpt og i øjenhøjde med danskerne, som de er flest

Hvad tilbyder vi?

Et uformelt arbejdsmiljø med godt humør, højt tempo og ambitiøse kolleger. Du bliver en del af et tæt samarbejde med både vores folketingsmedlemmer, presseafdeling og vores politiske afdeling – og får indblik i de beslutninger, der påvirker danskernes hverdag.

Du kommer til at arbejde med både partiets hovedkanaler og politikernes egne profiler. Der er plads til ansvar, idéer og selvstændighed – men også tæt sparring og teamwork.

Vi afholder løbende samtaler frem mod deadline den 13. februar, med henblik på ansættelse hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til strategichef og chef for sociale medier Mark Thorsen på Mark.Thorsen@ft.dk eller tlf. 61 62 44 57.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.