Port of Roenne A/S
Rønne

Medarbejder til Port Service

Er du klar til at blive en del af en spændende udvikling?

Port Service varetager den daglige drift af Rønne Havn samt servicerer havnens kunder inden for offshore vind, bulk, færgedrift og krydstogtsskibe. Det betyder, at arbejdsopgaverne er alsidige og arbejdstiderne kan variere.

Du bliver en del af vores team ”Port Service Teknik” og da Rønne Havn A/S er i en hastig udvikling, er det vigtigt, at du er fleksibel og trives med forandringer. Du kommer til at arbejde alene, men også deltage i teamopgaver.

Arbejdsopgaver

  • Vedligehold af bygninger, arealer, maskiner og bådmateriel
  • Udføre daglige opgaver på havnen
  • Chauffør på lastvogn og traktorer
  • Håndtere trosser
  • Indgå i vinterberedskabet samt et eventuelt fremtidigt flydespærringsberedskab
  • Arbejde med risikovurderinger af planlagte opgaver
  • Arbejde med omsætning af krav og målsætninger i ISO-certificeringer til det daglige arbejde
  • Hvis certifikat haves - Kranfører på hydrauliske kraner samt wirekraner

Dine kvalifikationer

  • Håndværksmæssig uddannelse
  • Fortrolig med Microsoft Office på begynderniveau
  • Kørekort kat. B til almindelig personbil
  • Kendskab til engelsk
  • Det vil være en fordel, hvis du har krancertifikat til mobil kran over 30 ton/m, eller er villig til at tage dette indenfor de første 3 måneders ansættelse
  • Interesseret i efteruddannelse for at støtte andre fagområder, f.eks. dykkerassistent

Dig personligt

  • Du kan arbejde selvstændigt, men bidrager samtidig aktivt til et stærkt teamsamarbejde
  • Du har stærke kommunikative kompetencer med fokus på problemløsning
  • Du er villig til at give en ekstra hånd, når det kræves
  • Godt humør
  • Trives med alsidige arbejdsopgaver

Vi tilbyder

Et spændende og selvstændigt job i Bornholms største erhvervshavn, hvor dit arbejdssted bliver Sydhavnsvej 12, 3700 Rønne og havnens arealer.

Du bliver en del af et kreativt team med en uformel tone, god stemning og gode kolleger.

God og velsmagende frokostordning.

Løn i henhold til gældende overenskomst med DI.

Om Rønne Havn A/S

Rønne Havn A/S er Bornholms vigtigste erhvervshavn – og en central aktør i den grønne omstilling. Vi er lokalt forankret med internationalt udsyn og samarbejder tæt på tværs af fagligheder. Hos os er der kort fra idé til handling – og højt til himlen for dem, der vil være med til at gøre en forskel.

Kontakt og ansøgning

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teknisk manager, Port Service, Mikkel Mortensen, på telefon 5136 3740 eller mail mm@portofroenne.com.

Din ansøgning samt eventuelle bilag og referencer skal sendes via ’Ansøg’-knappen nederst.

Læs mere om virksomheden på www.portofroenne.com eller besøg os på LinkedIn / Facebook.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning senest 11. december 2025.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 1. februar 2026.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.