
Beskæftigelseskonsulent til Din Faglige A-kasse
– Vil du gøre en forskel for elektrikerfagets og andre faglærte medlemmer?
Brænder du for at hjælpe mennesker videre i arbejdslivet – både fagligt, personligt og praktisk? Og vil du være en del af en a-kasse, hvor nærvær, ordentlighed og høj service ikke bare er noget, vi siger, men noget vi gør?
Så er du måske vores nye beskæftigelseskonsulent i Dansk El-Forbund København.
Vi er en moderne, serviceorienteret organisation med medlemmerne i centrum. Her får du en hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker, og hvor du med din faglighed bidrager direkte til, at vores kollegaer får den bedste støtte, rådgivning og vejledning.
Dine primære opgaver bliver at:
- Møde vores medlemmer med nærvær og høj service – både personligt og over telefon
- Afholde CV- og rådighedssamtaler
- Facilitere jobformidling
- Afholde efterlønssamtaler
- Planlægge og gennemføre kurser for ledige medlemmer
- Bidrage til at udvikle og kvalificere vores medlemsservice i a-kassen
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring fra en lignende stilling og kendskab til a-kasselovgivningen – eller en relevant uddannelse inden for beskæftigelsesområdet
- Er serviceorienteret og har et naturligt afklaret forhold til fagbevægelsens værdier
- Kan arbejde selvstændigt, holde overblik og sikre høj kvalitet i dine opgaver
- Er god til mennesker – også dem der er pressede, kommer med forskellige baggrunde eller har brug for en ekstra god samtale
- Har erfaring med Office-pakken og gerne CRM-GO
- Gerne har kendskab til STARs beskæftigelsesforløb (en fordel, ikke et krav)
Vi tilbyder dig:
- Et spændende, meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel for vores medlemmer
- Varierede arbejdsopgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Et stærkt team og dygtige kollegaer, der løfter i flok
- En uformel, tryg og humoristisk arbejdsplads med respekt for hinanden
- Gode løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Arbejdssted og mobilitet
Dit primære arbejdssted bliver vores kontor på Nørrebro. Der vil være dage, hvor du skal være mobil og kunne afholde samtaler hos jobcentre eller i andre afdelinger på Sjælland – derfor er kørekort et krav.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til: Afdelingsformand Rasmus Henriksen – rph@def.dk.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Rasmus Henriksen – 35 86 50 00.