To kolleger fra Roskilde Tekniske Skole taler sammen, mens de går
Tre kolleger fra Roskilde Tekniske Skole sidder i møde
To kolleger fra Roskilde Tekniske Skole taler sammen, mens de går på gangene

Vikar i engelsk og kommunikation/IT

Pulsen Gymnasium søger en eller flere undervisere til vikariater i foråret 2026.
Vil du undervise elever, der hellere vil forstå verden end bare lære den udenad? Og har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi kobler teori og praksis i projektbaseret undervisning? Så læs videre.
Pulsen Gymnasium (tidl. HTX Roskilde) søger en eller flere vikarer fra 1. januar 2026 i fagene engelsk og kommunikation/IT – gerne i kombination med andre fag inden for HTX- og EUX-fagrækken. Der er tale om halvårsvikariater, som kan være fuldtid eller deltid afhængigt af fagkombinationen.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os får du en hverdag, hvor du:

  • underviser engagerede og nysgerrige elever
  • arbejder på en skole, hvor vi hjælper og bakker hinanden op
  • bliver lyttet til og inddraget – og får mulighed for at præge både undervisning, socialt miljø og skolens udvikling
  • bliver en del af et miljø, hvor faglighed, nysgerrighed og samarbejde er i højsædet.

Som ny kollega bliver du taget godt imod – både fagligt og socialt.

Jeg har virkelig oplevet, hvordan mine kollegaer nærmest har stået i kø for at hjælpe mig, når jeg har spurgt om noget

– ny lærer på Pulsen Gymnasium

Hvem er du?

Vi leder ikke efter én bestemt type, men vi forestiller os, at du:

  • har undervisningskompetence i engelsk og/eller kommunikation/IT, gerne i kombination med et andet gymnasialt fag
  • ser elevernes styrker og møder dem med tillid og blik for potentiale
  • brænder for at undervise og udvikle unge mennesker
  • er nysgerrig, samarbejdsorienteret og har lyst til at være en del af et fællesskab
  • er klar på at udvikle dine egne kompetencer og bidrage til skolens udvikling.

Det er ikke afgørende, om du har pædagogikum. Det vigtigste er, at du har lyst til at undervise og til at blive en del af vores fællesskab.

Om os

Pulsen Gymnasium er et teknisk gymnasium med fokus på science, tech, innovation og design. Vi arbejder projekt- og problemorienteret, og undervisningen foregår både i klasselokaler, laboratorier og værksteder. Det skaber et levende læringsmiljø, hvor eleverne får lov at eksperimentere, tænke selv og koble teori til virkelighed.
Vi er omkring 50 medarbejdere og 450 elever, der hver dag gør os umage for at skabe et gymnasium med energi, fællesskab og faglig nysgerrighed.
Læs mere på www.pulsengym.dk

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne med start 01-01-2026

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rektor Emil Cornelis Winkelmann van Es på e-mail eve@rts.dk eller telefon +452873 3013.

Ansøgning med CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer skal være skolen i hænde senest den 26-11-2025. Der afholdes samtaler løbende.


Pulsen Gymnasium er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk

Arbejdssted: 

Indsæt adresse og bynavn her

Ansøgningsfrist: 

Ansættelsestype: 

Tidsbegrænset

Ugentligt arbejdstid: 

Fuldtid, Deltid

Roskilde Tekniske Skole

På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.

En ansat fra Roskilde Tekniske Skole trykker på en knap på noget udstyr
En kvindelig ansat fra Roskilde Tekniske Skole smiler til kameraet

90 af Roskilde Tekniske Skoles medarbejdere har evalueret Roskilde Tekniske Skole på Jobindex

4 af 5 stjerner
Underviser på mekanikeruddannelsen ved Roskilde Tekniske Skole viser elev motorrum
Medarbejder på Roskilde Tekniske Skole smiler
Underviser på gartneruddannelsen ved Roskilde Tekniske Skole underviser elever
Underviser på landbrugsskolen står ved køer i stalden
Underviser fra Roskilde Tekniske Skole skriver på tavle
Underviser og elev fra fodterapeutuddannelsen undersøger en patients fodstilling
Ikon af pil til højre
Ikon af pil til venstre

Lær os endnu bedre at kende

Og se, hvor i vores tværfaglige kultur, du måske kunne høre til.

Mød os her