
Vi søger en faglig engageret og fleksibel pædagog til børnehaven på Filskov Friskole & Børnehave pr. 1. januar eller hurtigst muligt derefter
Er du den, der ser faglighed som et værktøj til at skabe relationer og udvikling, samtidig med at du har en god portion humor? Så er det måske dig, vi har brug for. Vi søger en ny voksen til at blive en del af vores fantastiske lille børnehave, hvor 35 livlige og nysgerrige børn venter på at finde deres næste pædagogiske sparringspartner. Stillingen er på mellem 35 og 37 timer om ugen, og vi er et team på 6 personaler og 1 leder – sammen er vi et stærkt fællesskab.
Har du lyst til at være med på holdet, så læs videre.
Vi forventer:
- At du brænder for at arbejde nærværende, relationelt og med høj faglighed i det pædagogiske arbejde
- Er inkluderende og har en ressource- og relationsfokuseret tilgang til børn, forældre, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
- Har en professionel tilgang til de pædagogiske opgaver
- At du har en faglig og positiv tilgang til tværfagligt samarbejde, og kendskab til dette er en fordel
- Er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børnenes spor samt kan etablere gode lege- og læringsmiljøer
- Har et positivt livssyn, hvilket opleves i dit møde med både børn, kollegaer og forældre.
- Det er en fordel, hvis du kender til NUSSA.
- At du har IT-kundskaber på brugerniveau, da det forventes at du bl.a. skal bruge ”Hjernen & Hjertet” og ellers ajourføre dig skriftligt på computer.
Vi tilbyder dig et spændende job med gode udviklingsmuligheder. Vi prioriterer, at vores timer sammen med børnene også bruges sammen med børnene. Vi vil forskelligheder og sætter pris på, at vi alle kan noget forskelligt, der skal sikre, at børnene udvikler sig som hele mennesker.
Vi arbejder med en nærværende og anerkendende tilgang til børnene.
Børnehaven har et positivt image, god børnetilslutning og forældreopbakning.
Vores bestyrelse er engageret og bakker op om børnehave, skole, dens ledelse og alle de ansatte.
Andet praktisk:
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelsen følger de overenskomstmæssige regler aftalt mellem BUPL og de ansatte ved frie grundskoler.
Er du nysgerrig?
Så tag kontakt til leder Tinne Rosenberg på tlf. 2095 0998, hvis du vil høre mere eller komme på besøg.
Vil du være med til at gøre vores værdier til virkelighed?
Så send os dit CV og en ansøgning gennem jobindex, der giver os et klart billede af, hvorfor du er den rette til jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: mandag d. 8. december 2025 kl. 12:00.
Samtaler afholdes: torsdag d. 11. december 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.