
Erfaren hvidevaresælger – brug din viden og skab gode kundeoplevelser hos Skousen i Silkeborg
Har du solid erfaring med salg af hvidevarer – og lyst til at bruge din viden til at give kunderne den bedste rådgivning?
Så har du chancen for at blive en del af et stærkt team hos Skousen Silkeborg, hvor godt humør, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Bliv en del af et team, der altid bakker hinanden op
Hos Skousen i Silkeborg bliver du en del af et mindre, engageret butiksteam, der kender hinanden godt og løfter i flok. Her er der altid nogen, der hjælper, griner og fejrer succeserne sammen. Samtidig får du et stærkt bagland med kolleger i hele landet og dygtige fagfolk i kæden, der altid står klar med sparring.
Vi går meget op i, at butikken skal være et sted, hvor man trives og har det sjovt, samtidig med at man gør en forskel for kunderne.
Brug din hvidevareerfaring – og gør kunderne trygge i deres valg
Som sælger hos Skousen er du med hele vejen – fra første kundekontakt til den endelige levering.
Du bruger din produktviden og erfaring til at afdække kundernes behov og rådgive dem, så de får præcis det, der passer til deres hverdag. Du sørger for, at alt forløber gnidningsfrit – fra bestilling til montering og opfølgning.
Du kommer bl.a. til at:
- rådgive og sælge produkter på tværs af hvidevarekategorier
- bruge din erfaring til at give troværdig og personlig rådgivning
- følge salget hele vejen til tilfreds kunde
- bidrage til butikkens fælles mål og gode energi.
Her får du frihed, faglig udvikling og gode kolleger
Du får frihed til at påvirke din hverdag og masser af sparring – både fra kollegaerne i Silkeborg og fra kædens hovedkontor.
Vi sørger for, at du løbende bliver opdateret på nyheder, trends og tekniske funktioner, så du altid kan rådgive med selvtillid og overskud.
Vi har et stærkt sammenhold i butikken og passer godt på hinanden. Det betyder meget for os, at alle har lyst til at komme på arbejde og føler sig som en vigtig del af holdet.
Vi leder efter dig, der kender branchen
Du har erfaring med salg af hvidevarer – fx fra Skousen, Elgiganten, Power, Punkt1 eller lignende – og du ved, hvordan man skaber gode kundeoplevelser gennem nærvær og faglig indsigt.
Derudover er du:
- tillidsskabende og imødekommende i kundemødet
- vant til at arbejde selvstændigt men trives i et team
- nysgerrig på nye produkter og klar til at dele din viden
- god til at bevare roen, når butikken er travl.
Nysgerrig?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Ajanthan James på telefon 72 45 96 48.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV målrettet til denne stilling og gerne et par linjer om din motivation for at søge. Ansøgningsfristen er den 10. december 2025.
CV’er, der ikke er sendt via linket til Jobindex, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat og indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline – det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.