
Tekniker til fødevareproduktionsvirksomhed
Delika Food Group A/S er en af Danmarks førende fødevarevirksomheder. Vi producerer bl.a. pølser, pålæg og røgvarer til detailhandlen og foodservicesektoren. Vores produktion foregår på fabrikkerne beliggende i Aalborg, Haderslev, Christiansfeld, Aarhus og Hedehusene. Derudover har vi et lager- & logistikcenter i Skjern. Virksomheden beskæftiger ca. 340 medarbejdere.
Vi søger en erfaren og teknisk dygtig tekniker til vores produktioner i Christiansfeld og Haderslev, hvor vi producerer carpaccio, skiveskåret pålæg, spege- og grillpølser.
Du skal være indstillet på at arbejde på begge fabrikker, hvor der i alt er 120 produktionsmedarbejdere og 4 mellemledere.
Du vil blive en del af et team og den daglige drift, hvor man hjælper hinanden i mål og sætter en ære i at levere god kvalitet til aftalt tid. Det primære arbejde består i at vedligeholde vores omfattende maskinpark. Du refererer til den tekniske chef.
Arbejdsopgaverne:
- Reparation og vedligehold af produktions- og procesudstyr for dermed at sikre færrest muligt driftsstop
- Medvirke i implementering af nyt produktionsudstyr
- Medvirke til udvikling og optimering af maskinparken
Din baggrund:
- Uddannet elektriker eller smed med teknisk viden og mekanisk forståelse
- Gerne erfaring med vedligehold af industri- og produktionsapparater
- Gerne kendskab til pakkemaskiner og slicemaskiner
- Har du et kedelpassercertifikat, vil det være en fordel
Personlige kompetencer:
- Du er effektiv og kvalitetsbevidst samt besidder faglig stolthed
- Du er god til at tilegne dig ny viden og omsætte den i praksis
- Du trives i en hektisk hverdag og kan bevare overblikket
- Du er loyal, fleksibel og samarbejdsvillig
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en god og sund virksomhed under konstant udvikling og vækst
- En afvekslende hverdag med gode kollegaer, hvor smil og godt humør værdsættes
- Arbejdstiden vil primært være i dagtimerne og i hverdage
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En lønpakke der matcher dine kvalifikationer og sundhedsforsikring
Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt teknisk chef Peter Heide Rosenquist på telefon 27 22 11 90 eller mail phr@delika.dk
Ansøgninger behandles løbende. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2026 men venter gerne på den rette. Søg jobbet via knappen "Ansøg".
Læs mere om Delika Food Group A/S på www.delikafoodgroup.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.