
Spændende job som sikringstekniker i en ordentlig, faglig og stærk virksomhed
Hos Actas står vi midt i en spændende vækstrejse, og vi søger derfor ny kollega, der vil være med til at forme fremtiden sammen med os til vores afdeling i Aarhus.
Vi arbejder med at udvikle fremtidens sikringsløsninger gennem ny teknologi, innovation og mennesker. Vi er en virksomhed med 7 afdelinger fordelt over hele landet, og vi er i fuld gang med en ambitiøs digitaliserings- og vækstrejse inden for AI og intelligente systemer i vores sikringsløsninger.
Vores mål er at anvende ny teknologi til at skabe mere effektive, driftssikre og bæredygtige løsninger for vores kunder – herunder løsninger, der beskytter kritisk infrastruktur.
I mere end 20 år har vi opbygget solid erfaring og et stærkt hold på omkring 120 engagerede medarbejdere. Vi står fast på vores værdier: ordentlig, faglig og stærke – i alt, hvad vi gør, og i den måde, vi arbejder sammen på. Vi tror på, at kompetencer og viden er nøglen til succes. Derfor har vi etableret vores eget akademi, som sikrer løbende kompetenceudvikling for alle medarbejdere.
Sprog og kommunikation:
Vi er en dansk virksomhed, hvilket betyder at al kommunikation både intern og ekstern foregår på dansk.
Hvad går jobbet ud på?
Som sikringstekniker bliver du en del af et team, der arbejder med installation, service og drift af sikringsløsninger for erhverv og kommuner. Du vil beskæftige dig med adgangskontrol, alarmer og avanceret overvågning.
Vi anvender bl.a. NOX, ATS og SPC/ACRE alarmcentraler, og har du erfaring med Milestone software til TV-overvågning, er det en fordel.
Du får mulighed for at arbejde med nyeste teknologi inden for intelligent overvågning, automatisering og dataanalyse, samt løbende faglig udvikling. Jobbet giver stor frihed til at planlægge din arbejdsdag, og vi lægger vægt på struktur, kvalitet og at du møder kunderne med respekt og professionalisme.
Vi håber, du:
- Har en el-teknisk baggrund eller erfaring fra sikringsbrachen
- Er nysgerrig, ansvarsbevidst og teknisk velfunderet
- Er god til at kommunikere med kunder og samarbejde med kolleger
- Møder til tiden, arbejder grundigt og systematisk, og dokumenterer dit arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, også under pres
Hvad kan du forvente?
- En fast fuldtidsstilling med base I Aarhus.
- Et udviklingsmiljø, hvor digitalisering og AI spiller en central rolle i vores sikringsløsninger, herunder beskyttelse af kritisk infrastruktur.
- Faglig udvikling gennem kurser, certificeringer og videndeling.
- Et stærkt team, et godt arbejdsmiljø og gode personaleforhold
- Løn og vilkår efter kvalifikationer samt en stærk lokalaftale
- Frihed under ansvar – vi har tillid til, at du tager ansvar og styrer dine opgaver selv
Er du klar til næste skridt?
Så send en kort ansøgning og dit CV til: job@actas.dk
Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning, så snart du er klar.
Arbejdssted: Bizonvej 12, 8464 Galten
Start: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du bare høre lidt mere, før du søger? Så tøv ikke med at kontakte Afdelingsleder Claus Spøhr Christensen på tlf. 41995242 – vi tager gerne en uforpligtende snak.