
Bliv markedsføringspraktikant hos Kooi – og vær med til at skabe tryghed på byggepladser i hele Norden!
Er du på jagt efter en praktikplads, hvor du kan kombinere din uddannelse med praksisnære opgaver, udvikle dine kompetencer og få en hverdag fuld af spænding og udfordringer?
- Så er Kooi Kameraovervågning din nye arbejdsplads.
Hvem er vi?
Kooi Kameraovervågning er en hollandsk virksomhed, der har revolutioneret sikkerheden på byggepladser. Vi er markedsledende i Europa inden for mobile overvågningsløsninger, og vores løsninger gør en forskel for vores kunder hver eneste dag.
Med hovedkontor i Holland og afdelinger over hele Europa – herunder i Køge – arbejder vi tæt sammen som ét team. Vores kultur er præget af entreprenørånd, ydmyg selvtillid og en ambition om at være de bedste i branchen.
Hvorfor vælge en praktikplads hos Kooi?
Som praktikant hos Kooi bliver du en del af et dynamisk og ambitiøst team, der altid er klar til at støtte dig.
Hos os får du:
- Hands-on erfaring: Vi kaster dig ikke bare ud i det, men giver dig konkrete opgaver, hvor du gør en forskel fra dag ét.
- Personlig og faglig udvikling: Du bliver coachet af erfarne kolleger og får mulighed for at udvikle dig i et professionelt og internationalt miljø.
- Et inspirerende arbejdsmiljø: Vi arbejder hårdt, men vi har det også sjovt undervejs – både på kontoret i Køge og i samarbejdet med kolleger i hele Europa.
- Netværk og karrieremuligheder: Mange af vores praktikanter har valgt at fortsætte karrieren hos os eller bruge erfaringen som springbræt til nye muligheder.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du vil få mulighed for at arbejde med en række interessante opgaver, herunder kampagnetargetering og data herved, udarbejdelse af case stories, markedsanalyse på tværs af de nordiske lande og udvikling af marketingmaterialer. Der vil også være opgaver som nyhedsbreve, opdatering af hjemmesidens indhold, og brug af vores CRM-system. Desuden vil der være SEO og grafiske opgaver, så det vil være en fordel, hvis kandidaten har erfaring med Adobe-pakken. Hvis ikke, vil der blive givet en introduktion, men det forventes, at kandidaten er opsøgende og selvlærende indenfor feltet.
Vi mener, at denne praktikplads vil være en fremragende mulighed for en studerende, der ønsker at få praktisk erfaring og udvikle deres færdigheder inden for markedsføring i en innovativ virksomhed.
Hvem er du?
Vi søger en dynamisk og entreprenant person, der er en selvstartende go-getter og brænder for markedsføring. Du har måske arbejdet deltid med markedsføring før, kender til begreber såsom SEO, SEM m.m. –evt. hvilke værktøjer, der benyttes bagved - og forstår hvordan marketing kan være maskinen bag vækst.
Praktik med mening
Vi ser vores praktikanter som en vigtig del af teamet. Derfor sørger vi for, at du får klare mål og løbende feedback. Vi tager os godt af dig og sikrer, at din praktikperiode bliver både lærerig og sjov.
Vil du være en del af Kooi-familien?
Send din ansøgning og dit CV til Nicklas Wøhlk via ansøgningslinket.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om os på www.247kooi.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.