PD Elevator A/S
Vojens

Projekt- og servicekoordinator

Drømmer du om et afvekslende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Vil du være en del af en dansk produktionsvirksomhed i vækst? Har du drive, engagement og lyst til at forbedre status quo? Så har du nu muligheden for at blive en central spiller på vores administrative team, som sikrer at vi kan producere, montere og servicere ”best-in-class” elevatorer.

PD Elevator beskæftiger ca. 60 medarbejdere fordelt på håndværkere, ingeniører og administrativt personale. Vi går på arbejde med det formål at gøre en forskel for andre mennesker, og vi ser ikke blot os selv som en virksomhed, der producerer, monterer og servicerer elevatorer. Vi laver meget mere end det! Vi skaber bevægelse i bygninger, vi sikrer transporten af syge mennesker på landets største hospitaler, vi giver ældre og gangbesværede mulighed for at komme op og ned i bygninger. Kort sagt – vi ønsker at gøre tilværelsen for en stor gruppe mennesker bedre via gode, stabile og, i mange tilfælde, ekstraordinære produkter.

Jobbet

Du vil blive primus motor ift. administrationen af vores projekt- og serviceaktiviteter, og du kommer til at få et indgående kendskab til både forretningen, lovgivning og tekniske løsninger. Du vil blive et centralt bindeled mellem administrationen, produktion, vores kunder samt leverandører, hvorfor dine arbejdsopgaver vil være varierende og alsidige, men af stor betydning for virksomhedens drift. PD Elevator er en virksomhed i udvikling, og der vil derfor over tid være mulighed for at påvirke hvilken retning stillingen skal udvikle sig i. På trods af selvstændige arbejdsgange vil du indgå i et stærkt team, der beskæftiger sig med udvikling, rådgivning, salg og servicering af elevatorer.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Oprette og ajourføre virksomhedens projekt- og servicekartotek i Microsoft Dynamics NAV og bistå i arbejdet med den overordnede planlægning af bygge- og serviceopgaverne.
  • Anmelde og koordinere myndighedsgodkendelser med bemyndiget organ
  • Besvare kundehenvendelser i form af mail og telefon
  • Kvartalsvis fakturering af servicekontrakter
  • Koordinere lovpligtigt service og reparationsopgaver med virksomhedens servicemontører
  • Vedligeholdelse af servicekartotek i Microsoft Dynamics NAV
  • Udarbejde servicetilbud
  • Forestå årlig ISO9001 certificering
  • Udvikle og drive mindre marketingopgaver
  • Drive og udvikle serviceforretningen

Forudsætninger:

  • Du er nysgerrig, idérig og løsningsorienteret
  • Du trives i en virksomhed med en travl hverdag, og du omfavner nye ad hoc opgaver såvel som forretningens kerneopgaver
  • Du er struktureret med evne til at bevare overblikket i tilspidsede situationer
  • Du er serviceminded og kundeorienteret
  • Du besidder et stærkt drive og har lyst til at gøre en forskel
  • Kendskab til Microsoft Dynamics NAV er er fordel men ikke et krav
  • Erfaring fra byggebranchen eller industrien er en fordel men ikke et krav

Send venligst din ansøgning til PD Elevator A/S pr. e-mail Mrk. ”projekt- og serviceadministrator” til ah@pdelevator.dk

Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansættelse vil finde sted når den rette kandidat er fundet.