
Operatør til kantpresser
Har du erfaring med betjening af en kantpresser, og har du lyst til at blive en del af et stærkt team med dygtige og engagerede kollegaer? Så har du nu muligheden for at komme med ombord i en virksomhed, hvor vi vægter faglighed, trivsel og socialt fællesskab højt.
Dine primære arbejdsopgaver er bl.a.:
- Indstilling af maskinen samt programindlæsning
- Bukning af emner i tyndplade fra 0,8 mm til 3 mm tykkelser
- Kontrol af emner med måleværktøjer og div. kontrolfixturer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling
- Har god tegningsforståelse
- Forstår at indstille en kantpressemaskine
- Har øje for detaljen
- Naturligvis er kvalitetsbevidst
- Er mødestabil og fleksibel
- Har gode samarbejdsevner
Du bliver en del af…
Som vores nye kollega kommer du til en solid dansk virksomhed med stolte håndværksmæssige traditioner, der gennem mere end 50 år har produceret arkitekttegnede kvalitetsbrændeovne i Hørning. Virksomheden består i dag af 100 medarbejdere og er kendetegnet ved høj anciennitet.
Al produktion foregår i Danmark, og hos HWAM er omdrejningspunktet at blande æstetik, teknik og funktion i intelligente varmeløsninger: Vi kalder det Intelligent Heat. Stemningen hos HWAM er venlig og uformel, og vores kerneværdier er med til at sikre et højt trivselsniveau. Hos HWAM tilbyder vi bl.a. sundheds- og tandforsikring, lige som vi har eget motionscenter. Vi dyrker socialt fællesskab gennem firmaarrangementer og aktiviteter i personaleklubben.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på daghold i henhold til Industriens Overenskomst. Arbejdet foregår på virksomhedens adresse Nydamsvej 53, 8362 Hørning.
Gør ovenstående dig nysgerrig?
Så er du velkommen til at sende os en ansøgning med relevante bilag på mail til hr@hwam.com eller kontakte Fabrikschef Søren Kirkegaard på telefon 2163 4380.