
Erfaren revisor søges til vores kontor i Albertslund
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- bogføring, afstemninger og momsopgørelser samt indberetning
- assistere og rådgive kunderne
- udarbejdelse af årsregnskaber for selskaber og personlige virksomheder
- skatteberegninger og indberetninger til Skat.
Din funktion som revisor vil være at assistere og servicere vores kunder, både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer. Du skal være grundig og detaljeorienteret i dit arbejde og sætte en ære i at yde god service.
En stor del af vores kunder er aktie- og anpartsselskaber, hvorfor vi stiller store krav til din faglighed, viden og lysten til uddannelse/videreuddannelse.
Din profil
Vi søger en person med minimum 4-5 års erfaring med regnskab, skat og moms. Du kan arbejde selvstændigt og har erfaring fra et lignende job.
Vi tilbyder
- løn efter kvalifikationer, sundhedsordning, løbende efteruddannelse og fleksibel arbejdstid.
- faglig sparring og kollegial støtte.
- kantineordning og et socialt engagement.
- vi har en flad organisationsstruktur og en uhøjtidelig omgangstone.
- mulighed for at præge og udvikle din egen stilling
Ansøgningsproces
Vi glæder os til at høre fra dig, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt pr. mail til jk@bba.dk, da vi løbende holder samtaler til den rette kandidat er fundet.
For eventuelle spørgsmål til denne stilling, kontakt revisor Jan Kokholm på tlf. 43 43 81 43.
(Fuld diskretion er en selvfølge)
Om os
Bille & Buch-Andersen A/S er en mindre revisionsvirksomhed med 17 medarbejdere, og som indenfor de sidste år har oplevet stor tilgang af kunder. Vi rådgiver primært mindre og mellemstore virksomheder i SMV segmentet, og inden for forskellige brancher.
Hos os er kunden i centrum, og vi gør alt for at yde den bedste rådgivning, og give den bedste service. Vi bestræber os på at vores medarbejdere trives godt og derfor er overarbejde stærkt begrænset. Vi har et uformelt, sjovt og engageret miljø.