Epta Refrigeration Denmark A/S
Køge

Junior Financial Controller til markedsledende virksomhed i vækst

Vil du kickstarte din karriere i en international virksomhed, hvor du både får ansvar og mulighed for at lære? Brænder du for tal, analyser og struktur og er du klar til at blive en vigtig del af rejsen mod fremtidens økonomifunktion? Så læs med her.

Bliv en del af Epta – og gør en forskel fra dag ét

Hos Epta er finansiel controlling mere end bare tal og tabeller. Vi arbejder strategisk med data, automatiserer processer og skaber værdi gennem indsigt. Som Junior Financial Controller bliver du en del af et team med 6 kollegaer, hvor vi udvikler hinanden og hvor der er plads til at vokse. Du vil få ansvar i hverdagen, men også en solid oplæring og stærk faglig sparring. For den rette kandidat kan du over tid udvikle dig i retning af en rolle som Financial Business Partner.

Vi er på en spændende rejse med stor udvikling foran os og vi håber, du har lyst til at tage med!

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en bred rolle i økonomiafdelingen med fokus på analyser, rapportering og procesoptimering. Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejdelse af cost-analyser og driftsøkonomisk controlling
  • Bidrage til udvikling og optimering af rapporteringssystemer
  • Deltagelse i måneds-, halvårs- og årsafslutning
  • Finansafstemninger og periodekørsler
  • Support til organisationen med ad hoc-analyser
  • Back-up for dine kolleger i økonomiafdelingen
  • Deltagelse i optimering og automatisering af processer

Om dig

Du er nysgerrig, engageret og klar på at lære – og du trives med både rutineopgaver og nye udfordringer. Vi forestiller os, at du:

  • Har en finansiel uddannelse som fx HD, BA, cand.merc. eller lignende
  • Har nogle års erfaring med økonomi fra en tidligere stilling eller et studiejob
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang – du tager ansvar og byder ind
  • Er analytisk stærk, struktureret og god til at bevare overblikket
  • Er vant til at arbejde i Office 365, især Excel
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk - vores koncernsprog er engelsk
  • Har du erfaring med SAP, er det en fordel – men ikke et krav

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét – det vigtigste er dit mindset og din lyst til at udvikle dig.

Om os

Epta Refrigeration Denmark er markedsleder inden for køleudstyr og service til convenience- og detailbranchen. Vi er en del af den internationale Epta-koncern, som har over 8000 medarbejdere i mere end 100 lande.

Vi har afdelinger i Køge, Viborg og Farum og beskæftiger ca. 130 medarbejdere i Danmark.

Vores kultur er præget af innovation, bæredygtighed og en stærk teamånd.

Vi brænder for innovation og bæredygtighed – og vi er stolte af at være med helt fremme i udviklingen af fremtidens kølesystemer.

Læs mere om os på: www.epta-denmark.com

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • En hverdag med både faglighed, udvikling og fællesskab
  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer
  • Grundig oplæring og løbende sparring
  • Sundhedsforsikring, kaffe og frugt – og sociale arrangementer
  • Dygtige og dedikerede kolleger i et uformelt miljø
  • En international koncern med spændende udviklingsmuligheder

Klar til næste skridt?

Send din ansøgning hurtigst muligt via ”Ansøg”-knappen. Vi læser løbende ansøgninger og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 34. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Christian Brandstrup på mail: Christian.brandstrup@epta-denmark.com

Vi glæder os til at høre fra dig!