
Forskningstekniker til Power2X firma
Kunne du tænke dig at arbejde inden for området Power2X – et nyt felt i hurtig udvikling? Ser du dig selv som en teknisk kompetent person med ”hænderne rigtigt skruet på”? Og vil du gerne arbejde i en forsknings- og udviklingsafdeling, hvor der lægges vægt på gode og pålidelige resultater?
Så kan Dynelectro tilbyde dig en stilling som tekniker i vores forsknings- og udviklingsafdeling.
Om Dynelectro
Dynelectro er et Power2X firma og vores kerneområde er udvikling og fremstilling af elektrolysesystemer baseret på fastoxid elektrolyse-teknologien. Siden grundlæggelsen i 2018 er Dynelectro vokset hurtigt, og tæller i dag omkring 25 ansatte med kompetencer inden for en række forskellige områder, heriblandt praktisk-tekniske kompetencer, ingeniørvidenskab (elektronik, mekanik, kemi), fysik m.fl.
For at udvikle vores patenterede teknologi yderligere og udvide til nye forretningsområder har vi opbygget en forsøgsfacilitet, hvor vi tester keramiske celler og stakke. Derudover er vi i gang med at opbygge et laboratorie til fremstilling af keramiske celler. Endeligt har vi også en større, containerbaseret test-enhed.
Vi søger derfor en ny, dygtig medarbejder, som kan hjælpe os med at holde laboratorierne og testene kørende og i god stand, og som kan hjælpe os med at ombygge og forbedre vores eksisterende test-opstillinger.
Om stillingen
Stillingen vi tilbyder, er som tekniker i vores forsknings- og udviklingsafdeling.
Stillingen vil omfatte en række forskellige opgaver, heriblandt
- Ombygning og opgradering af eksisterende test-rigs
- Overvågning og vedligehold af diverse former for laboratorie-udstyr (køleanlæg, kompressorer, Merck Milli-Q anlæg m. fl)
- Varetagelse af kontakten til leverandører
- Overvågning af gasforsyning og udskiftning af gasflasker
- Assistance til kolleger med udførslen af tests
Da Dynelectro er et lille firma, forestiller vi os også at ca. 20% af din tid vil blive brugt på mere generelle opgaver i forhold til vedligehold og drift.
Kvalifikationer:
Vi søger en teknisk kompetent person, som gerne
- har erfaring med at arbejde med gas-installationer og el-installationer
- har mod på at arbejde i et laboratorie-miljø
- er i stand til at arbejde selvstændigt og udvise initiativ
- har kørekort
- kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk.
Vi forestiller os du har en erhvervsuddannelse som baggrund i form af en håndværksmæssig uddannelse eller for eksempel en uddannelse som automations-teknolog eller energi-teknolog.
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en virksomhed i hurtig udvikling
- En stilling i et firma hvor vi alle kender hinanden – og hvor vi alle hjælper hinanden
- En arbejdsplads beliggende i smukke omgivelser
- Frokost-ordning inkluderet i lønnen
Send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teknisk direktør Søren Højgaard Jensen soren@dynelectro.dk eller team-leder Marie Lund Traulsen marie@dynelectro.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.