Polar Seafood Esbjerg A/S
Esbjerg

Studentermedhjælper/assistent til international Seafood-virksomhed

På grund af travlhed søger vi en studentermedhjælper eller assistent til at blive en del af vores team.

Har du lyst til at stifte bekendtskab med laboratoriearbejde og er systematisk anlagt, så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen:

Teamet, som du skal arbejde sammen med, består af 2 laboranter og en laboratorieleder. Teamet arbejder tæt sammen med produktionen, hvorfor effektiv, åben og god dialog er vigtig. Sammen er vi et stærkt team, med godt samarbejde hele vejen rundt, som får hverdagen til at gå op i en højere enhed.

  • Vi har brug for hjælp i 2-3 dage om ugen á ca. 3 timer. Arbejdstiden vil være i dagtimer i hverdage. Vi er dog åbne over for at afstemme arbejdstidspunktet i forhold til ansøgerens ønsker og behov.
  • Vi sørger for grundig oplæring. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt og kan lide at arbejde systematisk ved at følge en procedure.
  • Arbejdsopgaverne vil være simple laboratorieopgaver som hjælp til at udtagning af prøver, glaserings-test, tælling af rejer, samt forefaldende laboratoriearbejde.

Personlige kompetencer:

  • Vejene til jobbet kan være mange. Dog vil kendskab til laboratoriearbejde vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Du kan evt. være studerende på videregående uddannelse, som f.eks. laborantuddannelsen.
  • Du arbejder omhyggelig og systematisk.
  • Du trives med rutineopgaver, er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver. Du har en positiv og fleksibel indstilling.
  • Du skal være fyldt 18 år, og dansk i skrift og tale er et krav.

Hvem er vi:

Polar Seafood Esbjerg er specialiseret i forædling og pakning af skaldyr. Vi holder til på havnen i Esbjerg og har ca. 75 medarbejdere. Du bliver en del af en organisation med en stærk kultur, hvor samarbejde og vidensdeling på tværs af afdelinger og landegrænser er en naturlig del af hverdagen. Vi har et rart arbejdsmiljø, hvor personlig og faglig udvikling er i højsædet.

Polar Seafood Esbjerg er en del af Polar Seafood Gruppen, der med egne fiskekvoter, flåde og landbaserede fabrikker er en af Europas største leverandører af Seafood produkter.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til laboratorieleder Hanne Ravn Larsen på hrl@polarseafood.dk. Kontakt gerne Hanne på e-mail eller tlf. 28932800, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist er 15. august og stillingen ønskes besat snarest muligt.

Læs mere om Polar Seafood og vores arbejde på www.polarseafood.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.