
Kommuneqarfik Sermersooq
Beredskabschef
Kommuneqarfik Sermersooq søger en ledelses- og fagligt orienteret beredskabschef, som er i stand til at forene de operative, administrative og politiske målsætninger i en organisation i udvikling.
Redningsberedskabet i Kommuneqarfik Sermersooq består af 3 kredse som hver ledes af en viceberedskabschef. Det samlede beredskab udgøres af brandfolk med tilstedeværelse i alle kommunens byer og bygder. Udover redningsberedskabet er beredskabschefen ansvarlig for at skabe rammerne for den samlede kommunes beredskabsplanlægning, på tværs af kommunens forvaltninger.
Stillingsbeskrivelse:
Beredskabschefens primære funktion vil være at sikre en stabil opgaveløsning i de arbejdsopgaver, som beredskabet dækker, samt sikre koordinering imellem beredskabskredse i forhold til administrative og politiske målsætninger. Beredskabschefen har det overordnede ansvar for den økonomiske og administrative styring, samt den faglige ledelse for beredskabet.
Stillingen indebærer:
- Overordnet administrativt ansvar for det kommunale redningsberedskab med udgangspunkt i lovgivningen indenfor beredskab og kommunale målsætninger.
- At få udarbejdet udkast til strategi for beredskabets aktiviteter og fremtidige gøremål, således den kommunale beredskabskommission og den kommunale politiske ledelse får ejerskab bag indsatsområderne.
- Søge optimal udnyttelse af beredskabets budgetter, samt sikre, at beredskabet varetager daglig økonomistyring og udarbejdelse af budgetter.
- Sikre samarbejde og samtænkning med kommunens andre fagområder.
- Planlægning og strukturering af kommunens krisestyring, hvor beredskabschefen også skal indordne sig i kommunens øvrige ad hoc krisestyringsgrupper.
- Beredskabschefen skal repræsentere kommunen i eksterne strategiske og operative stabe.
- Indgå i den kommunale beredskabskommission som repræsentant for redningsberedskabet.
- Udarbejdelse af dagsordenspunkter til kommunens politiske niveau med krav om stærke skriftlige kompetencer.
- Indgå i forvaltningens og kommunens tværfaglige projektgrupper.
Profil og kompetencer
- Du har en relevant akademisk og beredskabsfaglig uddannelse.
- Stor forståelse for redningsberedskab og samfundsberedskab.
- Du er resultatorienteret, men evner at samle beredskabet og sikre at alle arbejder mod et fælles mål.
- Du har stærke sociale kompetencer, er god til at opbygge og vedligeholde relationer.
- Du kan agere i en politisk styret forvaltning med meget offentlig of politisk fokus.
- En ansættelse vil være betinget af en sikkerhedsgodkendelse, og at den opretholdes over hele ansættelsesforholdet.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.
Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Kommunen, bibeholdes ret til anviste personalebolig.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til forvaltningsdirektør Søren Sohn Krog Pedersen, tlf. +299 36 71 48 eller e-mail: sskp@sermersooq.gl.
Ansøgning:
Ansøgning mærket job-nr. 743-25 og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploaded inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og dit CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 28. juli 2025
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid