Cocuura ApS
Vejle

Er du struktureret og elsker at skabe relationer?

Elsker du at møde nye mennesker og skabe gode, langvarige relationer?

Er du struktureret og formår at sparke bolden helt i mål?

Vil du være en del af en purpose-drevet virksomhed, der vil gøre en forskel for trivslen og fællesskabet?

Vi søger en struktureret, empatisk og resultatorienteret relationsskaber, som har lyst til at gøre en forskel. Det lyder som en floskel, men du kommer rent faktisk til at gøre en forskel.

Cocuura er nemlig sat i verden for at komme berøringsangsten på arbejdspladsen til livs, når livets vej slår krøller. Vores digitale læringsunivers hjælper, sammen med eksperter fra erhverv, sundhed og sport, vores medlemsvirksomheder med at øge trivslen, styrke fællesskabet og skabe en åben og tryg kultur, hvor man tør at tale om alt - også det, der er svært.

Vi arbejder med mennesker og hjælper dem med at skabe de bedste arbejdspladser med de fedeste fællesskaber og medarbejdere i trivsel. Vi tror ikke på quick fixes, men på langvarige relationer og investeringer i kulturen og fællesskabet. Derfor vil du ikke være sælger, men relationsskaber, hos os.

Du vil arbejde tæt sammen med vores stiftere, der skaber spændende, nye relationer og åbner døre til virksomheder, som vil investere i trivslen, sundheden og fællesskabet på deres arbejdsplads. Din plads på holdet er super vigtig - du skal nemlig tage imod alle de gode indlæg og sørge for at sparke boldene i mål, så vi kan gøre en forskel for endnu flere medlemsvirksomheder.

Men du får også ansvaret for selv at give bolden op og skabe nye relationer, som du kan vise værdien i et blive en del af Cocuura fællesskabet. Derfor er det afgørende, at du er god til at finde nogen “at spille med” og trives med opsøgende salg. Du vil desuden arbejde tæt sammen med vores Member Care koordinator, som tager sig godt af vores nye medlemmer, når du har sparket bolden i mål.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af et lille, agilt og passioneret team, hvor der er høj til loftet og kort fra tanke til handling. Vi løber stærkt, arbejder fokuseret, er gode til at hjælpe hinanden og har det super sjovt samtidig.

Vi er first movers på flere områder, hvilket stiller krav til at tænke nyt, udfordre status quo og hele tiden være up to speed med det, der fylder hos vores medlemsvirksomheder.

Vi tager vores egen medicin og går meget op i fællesskabet på vores arbejdsplads. Vores åbne og ærlige kultur er skabt gennem tillid og gensidig respekt for hinanden og den fælles mission, vi er på.

Sociale arrangementer og stærke traditioner som fx. Cocuura Summer Games, X-mas Games, Fredags High Five kaffe og påskefrokost betyder meget for vores sammenhold. Vi går ikke på kompromis med den stærke kultur, vi har skabt, og værner meget om både det arbejdsfællesskab og brand, vi har skabt gennem de sidste 4 år.

Hvem er du?

Du har salg som en stærk del af din faglige bagage, men er ikke “Sælger-Helge” typen. Du ved, at “mennesker køber mennesker” og ser værdien i at skabe stærke relationer. Du begår dig på C-level, og formår at præsentere et anderledes og nytænkende univers, som dine nye relationer højst sandsynligt ikke har set før.

I Cocuura har vi ikke ét salgspitch, da vi ved, at vores kommende medlemsvirksomheder har forskellige udfordringer og fokusområder. Derfor skal du kunne sætte dig ind i beslutningstagerens situation og tale ind i dennes pains og gains.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er vant til at bruge LinkedIn, som er en af vores vigtigste kommunikationskanaler. Du skal dog være åben overfor at anvende denne platform i dit salgsarbejde.

Du elsker at skabe relationer, men ser samtidig struktur og opfølgning som en naturlig del for at nå i mål med dine salgsindsatser. Pipeline opfølgning er en vigtig del af jobbet, så du skal trives med at arbejde struktureret for at sikre bedst mulige resultater. Du motiveres af at sparke bolde i mål, har et godt drive, et positivt mindset, er en holdspiller, men kan samtidig arbejde selvstændigt. Vi støtter dig selvfølgelig hele vejen.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Opsøgende salg til potentielle medlemsvirksomheder, herunder deltagelse i forskellige netværksarrangementer
  • Salgsmøder med virksomheder, der allerede har fået præsenteret Cocuura fra en af vores stiftere, og som nu skal overbevises om, at de selvfølgelig skal være en del af vores stærke fællesskab
  • Skabe relationer, booke møder og sikre relevant tilstedeværelse på LinkedIn
  • Opfølgning på SoMe leadgeneringskampagner
  • Struktureret opfølgning på din pipeline
  • Deltagelse i Cocuuras arrangementer for medlemmer og potentielle medlemmer, samt opfølgning på leads herefter

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Vejle, men du vil afholde møder rundt omkring i landet.
Tiltrædelse: August/september 2025.

Ansøgning

Send venligst din ansøgning og dit CV via knappen "Ansøg"

Ansøgningsfrist den 31. august 2025. Samtaler afholdes løbende.

Du kan se mere om Cocuura på www.cocuura.dk

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lena Boel på lena@cocuura.com eller telefon 28 83 51 31.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.