
VVS-Serviceleder til Århus/Viby – vi søger dig, som kan udvikle vores afdeling og skabe salg
Er du klar til at tage ansvar og få stor indflydelse i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling? Har du lysten og evnen til at åbne døre og skabe vækst, enten fordi du har et stærkt netværk, eller fordi du er udadvendt og opsøgende – så er dette job måske noget for dig!
Søberg teamet – vi skaber glade kunder
I VVS Søberg tilbyder vi landsdækkende service- og installationsløsninger inden for energi, bad, sanitet samt øvrige VVS-opgaver til både private og erhverv. Søberg er grundlagt i 1990 og har i dag ca. 150 ansatte.
VVS Søbergs serviceafdeling i Midt-/Østjylland består af 12 VVS-montører og lærlinge og en Afdelingschef. Arbejdet omfatter almindelige serviceopgaver samt mindre projekter. Herudover har vi også en større forsikrings- og energiafdeling i området, hvor vi vægter et godt samarbejde på tværs.
Om jobbet
Du får ansvaret for at bygge dit eget team op, som du bliver ansvarlig for, derudover får du ansvaret for den faglige kvalitet, kundetilfredshed og økonomi på dit teams sager.
Da stillingen er nyoprettet, kan du være med til at præge både din egen karriere og afdelingens. Du vil referere til Afdelingschefen.
Dine ansvarsområder inkluderer desuden:
- Åbne døre og skabe relationer og vækst hos bestående og nye kunder – primært erhverv.
- Vedligeholde kunderelationer
- Besigtigelser og tilbudsarbejde
- Planlægning af den daglige drift for dit eget team
- Faglig og teknisk support til dine medarbejdere
- Opfølgning på igangværende sager herunder økonomi, dokumentation og fremdrift
- Personaleledelse
Du får støtte fra et stærkt bagland, blandt andet:
- Et kundecenter, der håndterer indkomne opkald, booker og planlægger montørernes dage
- En økonomiafdeling, der leverer budgetopfølgning
- HR, der supporterer på personaledelen
Om dig
Du er VVS-uddannet og har et godt teknisk fundament. Du har erfaring som f.eks. Overmontør, Service- eller Driftsleder og mestre det administrative arbejde og forskellige it-systemer, blandt andet MS Office-pakken. Har du tidligere arbejdet med lidt større sager, er det en fordel men ikke et krav.
Du er en person, der naturligt skaber relationer og trives med at opsøge nye kunder og ser muligheder fremfor udfordringer. Det kan være, fordi du er udadvendt og opsøgende – eller fordi du har et solidt netværk i branchen, som du kan trække på. Det er afgørende, at du har lysten og evnen til at åbne døre og skabe forretning.
Vi søger en person, der ikke kun vil være en del af afdelingen, men som vil være med til at udvikle og udvide den. Du motiveres af resultater, tager ejerskab og går forrest i at drive væksten.
Om os
Vores kunder er i centrum for alt, hvad vi gør. Vi lægger stor vægt på at overholde vores løfter, give hurtig respons og levere høj kvalitet. Vi er jordnære og bestræber os på at være ordentlige overfor kunder, interessenter og medarbejdere.
Som medarbejder hos os, vil du opleve en virksomhed med en stærk historie og en flad struktur, hvor beslutninger træffes hurtigt. Vi arbejder under stor frihed med ansvar og tilbyder gode personaleforhold som personaleforening, sundhedssikring og madordning. Vi interesserer os for din udvikling og tilbyder kurser og videreuddannelse.
Er du interesseret?
Synes du det kunne lyde spændende så giv Direktør Morten Søberg et kald på telefon 5150 5671 eller send dit CV hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Arbejdssted: Det primære arbejdssted er Gunnar Clausensvej, Viby. Det vil også være muligt evt. at have enkelte hjemmearbejdsdage. Udover lokationen i Viby har vi mindre teknikafdelinger i Randers og Ulstrup.
Stillingen er 37 timer pr. uge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Morten Søberg
Tlf.: 51505671
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søberg teamet – 'vi skaber glade kunder'
I VVS Søberg tilbyder vi landsdækkende service- og installationsløsninger inden for energi, bad, sanitet samt øvrige VVS-opgaver til både private og erhverv. Søberg er grundlagt i 1990 og har i dag ca. 150 ansatte.
Som ansat i VVS Søberg er du med i et team af dygtige medarbejdere med stor erfaring inden for VVS- og energi. Vi har energi og en stor kærlighed til faget og for os er kunden altid i centrum – hvad enten det drejer sig om store opgaver eller mindre reparationer. I teamet bygger vi vores samarbejde op omkring vores fem værdier ansvarlighed, engagement, troværdighed, effektivitet og positivitet.
Vi arbejder løbende på at udvikle hinanden og i fællesskab give vores kunder en god oplevelse.