
Solen søger specialpædagoger
Vi søger specialpædagoger til Solens afdeling i Vinding
Om jobbet
Fra 1. august 2025 har Solen 2 afdelinger med tilsammen ca. 50 børn.
I Vinding er der plads til 34-38 børn.
I Jelling er der plads til 12-16 børn.
Solen er en samlet organisation og der vil være et tæt samarbejde mellem de 2 afdelinger, bl.a. med fælles personalemøder, pædagogiske dage, Lokal-MED og forældrebestyrelse.
I Solen arbejder vi tværprofessionelt.
Der er ansat specialpædagoger, fysioterapeut, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere og institutionsleder.
Om os
Alle børn i Solen har brug for alsidig støtte, behandling og guidning for at kunne anvende og udvikle deres potentialer i forhold til kommunikative, sociale, emotionelle, kognitive og motoriske færdigheder.
Alle ansatte i Solen er vigtige samarbejdspartnere i et fælles team, som samarbejder om at tage ansvar for at løse opgaverne omkring at støtte alle børnene i forhold til deres læring, udvikling og trivsel.
Vi vægter at have et tæt og tillidsfuldt samarbejde med børnenes forældre.
Vi tilbyder dig
I Solen får du mulighed for at arbejde specialpædagogisk med fantastiske og livsbekræftende børn i alderen 0-6 år og da vi er et dagtilbud, er arbejdstiderne placeret i dagtimerne på hverdage.
At blive en del af en personalegruppe med et stærkt fagligt fundament, bred faglig viden, høj trivsel og arbejdsglæde.
Et professionelt arbejdsfællesskab som har gode erfaringer med og lyst til at dele ud af specialpædagogisk og terapeutisk viden og metoder.
Mulighed for at arbejde systematisk og struktureret i en velorganiseret institution med fokus på kerneopgaven, hvilket sikre at du kan bruge mest mulig tid sammen med børnene.
Høj grad af frihed, muligheder for medindflydelse og dermed medansvar i forhold til at bevare og udvikle på rammer og indhold i vores tilbud.
At være med til fortsat at udvikle vores praksis for at sikre de bedste betingelser for børnenes læring, udvikling og trivsel, dette med udgangspunkt i deres individuelle ressourcer, potentialer og udfordringer.
Vi forventer af dig
At du er en positiv og konstruktiv kollega, der bidrager til et stærkt team og vores gode arbejdsmiljø.
At du kan arbejde selvstændigt og samtidigt have gode samarbejdsevner ift. både mono- og tværprofessionelle teams.
Du har fokus på kerneopgaven og arbejder på at skabe udvikling af praksis for at opnå gode resultater.
Du har en høj grad af omstillingsparathed og får energi af udvikling og forandringer.
Du kan navigere i mange forskellige spændingsfelter, dilemmaer og paradokser og netop får energi af, at opgaverne kalder på noget særligt og indeholder kompleksitet.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med ansættelse pr. 1. oktober 2025 – hvis muligt gerne før.
Som udgangspunkt er stillingerne på 37 timer om ugen.
Hvis du ønsker et andet timeantal, må du gerne skrive det i din ansøgning.
Ansøgningsfrist
17. august 2025
Samtaler forventes afholdt
22. august 2025 i tidsrummet kl. 8.30-14.00
Hvis du har lyst til at vide mere?
Kan du kontakte institutionsleder Tina Hjorth på mail: TIHHO@vejle.dk.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.