
Tømrere søges fra hele Danmark
TT System A/S søger tømrere til opførelse af kontorer og detailbutikker i hele Danmark.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet tømrer og har god erfaring med gipsbyg, eventuel kassettelofter og opsætning af inventar
- Er fleksibel, kvalitetsbevidst og har et højt drive
- Er afklaret med ugentlig rejseaktivitet
- Er struktureret og kan have mange bolde i luften
- Kan lide at have medindflydelse på planlægning og styring af projekter
- Har et godt humør som passer ind i en uformel omgangstone
Vi tilbyder:
- Et alsidigt job, hvor ikke to dage er ens
- En sjov og uformel arbejdsplads med supergode kollegaer
- Ansvar for egne projekter
- God løn med firmabil, pension og skattefrie diæter
- Styring af projekter med kommunikation med kunder og leverandører
- Årlige virksomhedsevents, hvor vi hygger og mødes hele firmaet sammen
Interesseret?
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning til Thomas Aaby via "Ansøg" nedenfor, og skulle du have spørgsmål til jobbet, kan du kontakte ham direkte på telefon 5151 1064 for en uforpligtende snak.
Om TT System A/S
TT System er en entreprisevirksomhed med speciale i butikker og kontorer. Vi sikrer kunder en bedre forretning gennem detaljeret planlægning og løsninger i høj kvalitet. Vi er i 2022 flyttet i helt nye topmoderne lokaler i Stilling lige ved siden af McDonalds og i første parket til motorvejen, så adgang til virksomheden er supernemt. Vi har eksisteret siden 2006 og har leveret hver eneste entreprise til tiden.
Når vi planlægger et projekt, er alle håndværkerne med. Vi går dybt ned i detaljerne og aftaler tidsplaner for hver enkelt væg. Ved hjælp af LEAN-principperne sikrer vi os, at arbejdet hele tiden går efter planen – og tit foran den.
Vi holder altid byggepladsen pæn. Det er særligt vigtigt at skåne vores kunder for larm, støv og bunker af affald. Men det er også afgørende for vores effektive arbejdsproces, at vi aldrig er i vejen for hinanden.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.