Dnp Denmark A/S
Karlslunde og mulighed for hjemmearbejde

Finance Assistant – skab struktur og overblik i en virksomhed i udvikling

Er du en erfaren og struktureret økonomiprofil med sans for detaljer og lyst til at spille en central rolle i en international virksomhed i forandring? Hos DNP Denmark er vi i gang med en spændende transformation, hvor vi har omlagt vores produktion fra projektionsskærme til avancerede folieløsninger til den grønne omstilling – samtidig med, at vi driver en moderne IT- og konsulentforretning.

For at understøtte vores fortsatte udvikling søger vi nu en kompetent og engageret Finance Assistant, der har styr på tallene og trives med ansvar og alsidige opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Daglig bogføring og fakturering
  • Kreditor- og debitorstyring
  • Bank- og balanceafstemninger
  • Momsafregning
  • Lønbehandling for både timelønnede og funktionærer
  • Deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber

Vi forestiller os, at du:

  • har 2+ års erfaring med bogholderi og regnskab
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med øje for både detaljer og helheder
  • Trives med ansvar og overholder deadlines
  • Har erfaring med relevante systemer – gerne Business Central, Zexpense, ExFlow Capture og Excel
  • Har en relevant økonomisk uddannelse
  • Bidrager positivt til et professionelt og hjælpsomt arbejdsmiljø med godt humør
  • Flydende dansk i skrift og tale, engelsk middel niveau.

En sjov hverdag med sociale arrangementer i løbet af året

Har du lyst til at deltage i forskellige sociale arrangementer i løbet af året? Så er du kommet til det rette sted. Samtidig har du mulighed for at blive en del af en personaleforening, der tager sig rigtig godt af os, ligesom du kan nyde godt af vores lækre frokostordning.

Vil du med på rejsen?

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i en virksomhed med et internationalt udsyn og stærke værdier. Vi er meget fleksible og har ry for at have en god work/life balance. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra. Teamet består af dig og vores Finance Manager Lars. Og du kommer til at sidde i et åbent kontorlandskab, sammen med andre afdelinger.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Finance manager Lars Strande Balslev på mobil 6644 8091 eller mail: lba@dnp.dk.


Om DNP Denmark

DNP Denmark, grundlagt i 1989, har i årtier været verdens førende producent af optiske projektionsskærme til professionelle displayløsninger – blandt andet til kontrolrum, mødelokaler og undervisningsmiljøer. Denne del af forretningen lukker i sommeren 2025 som led i en strategisk omlægning.

I samarbejde med vores japanske moderselskab Dai Nippon Printing Co. Ltd. – en af verdens største trykkeri- og medievirksomheder – har vi i flere år produceret avancerede folier til brug i solceller og, siden 2023, også til indpakning af litiumbatterier til elbiler. Denne produktion er nu vores primære fokus.

Derudover driver vi en moderne IT- og konsulentforretning med fokus på digitale løsninger til intern kommunikation, møderumsbooking, skiltning og receptioner. Vi supporterer over 500 kunder og 10.000 brugere – primært i Danmark.

Vi vægter kvalitet og dokumenteret styring højt og har siden 2005 været ISO 9001:2015-certificeret.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.