
Restaurantchef med hjerte for nærvær & værtskab
Brænder du for værtskab og god kvalitet?
Er du en varm og passioneret leder, der elsker at gå forrest – og har du, ligesom os, en forkærlighed for gode oplevelser og lækre råvarer?
Vi leder efter en restaurantchef, der har lyst til at være en betydningsfuld og central del af et lille, fast team, hvor vi vægter nærvær, gode relationer og madoplevelser i topklasse.
Præstegaarden er en familieejet perle i Jyderup, Vestsjælland – en kombination af restaurant og livsstilsbutik. Her handler det om fællesskab, hygge og ægte værtskab – bundet sammen af god, hjemmelavet mad og en uhøjtidelig stemning.
Primære opgaver
- Daglig ledelse af restauranten og teamet
- Tæt på gæsterne og med i hverdagen som tjener på gulvet og en del af vagtplanen
- Sikre en høj standard af vores gæsters oplevelse på Præstegaarden
- Indgå i et nært samarbejde med kollegaer om events og daglig drift
- Håndtering af administrative opgaver, herunder bookingsystem og vagtplanlægning
- Løbende sparring med ledelse for udvikling & forbedring
Erfaring og kvalifikationer
- Du er erfaren indenfor restaurationsbranchen og har et stærkt lederskab
- Du har et godt overblik og en evne til at skabe gode relationer
- Du kan bevare det gode humør og høje arbejdstempo – også efter 8 timer på benene
- Du motiveres af, at være en del af et lille team, hvor alle bidrager og tager ansvar
- Evne & interesse til at arbejde fleksible arbejdstider (Èn aftenvagt om ugen samt weekendvagter hver 2. weekend)
Vi tilbyder
- Fast fuldtidsansættelse (37 ugentlige timer placeret onsdag-søndag i tidsrummet kl. 08.00-18.00 plus en enkelt ugentlig aftenvagt)
- Opstart hurtigst muligt…
- En arbejdsplads med hjerte, hvor din vigtigste rolle er, at videreføre vores værdier og passion for godt værtskab
- Muligheden for at blive en del af et dedikeret team, der brænder for at skabe unikke gæsteoplevelser
- Et arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på godt håndværk, nærvær og kvalitet i alt, hvad vi gør
Er du interesseret i, at være medskabende til unikke oplevelser på Præstegaarden Jyderup? Send din ansøgning samt CV til info@jyderuppraestegaard.dk. Vi indkalder til samtaler i august.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Lasse & Pia Trolddal