BRD. KLEE A/S
Albertslund

Er du vores nye receptionist?

Kan du smile gennem telefonen og give vores kunder og gæster i huset en udsøgt service? Kan du lide at være det naturlige knudepunkt, som sørger for alt det praktiske og er du fyldt med energi og godt humør? Så er du nok lige den, vi søger.

Som receptionist og ansvarlig for vores omstilling får du en travl hverdag fyldt med vigtige gøremål. Du er omdrejningspunktet, som får tingene til at ske og du går ikke af vejen for at hjælpe dine kolleger. Jobbet kræver, at du er selvkørende og vant til at håndtere opgaverne på egen hånd. Du refererer til lederen for administrationen og vil i det daglige have en bred kontaktflade til hele organisationen. Opstart vil finde sted d. 1. august 2025.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Omstilling af telefonopkald
  • Modtagelse og melding af gæster
  • Behandle indkomne mails
  • Behandle og fordele indkommen post
  • Sørge for indkøb af kontorartikler m.m.
  • Opgaver for bogholderiet

Vores forventninger til dig

  • Du er udadvendt, fleksibel og imødekommende med godt humør
  • Du er udstyret med en god telefonstemme og et udpræget servicegen
  • Du er struktureret og har ordenssans
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du evner at begå dig på alle niveauer i organisationen
  • Du har erfaring med D365 eller lignende ERP-system

Vi tilbyder

Et spændende job i en succesfuld virksomhed. Du får en varieret hverdag i en performancedrevet organisation. Løn der modsvarer din kvalifikationer, kantineordning og gode kolleger.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Thomas Koefoed på e-mail tko@klee.dk eller telefon 43868333.

Vi kalder løbende kandidater ind til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning og CV via nedenstående link – vi står akut og mangler dig.


Brd. Klee A/S er grundlagt i 1944 og er beliggende i Albertslund. Selskabet er noteret på OMX (Københavns Fondsbørs) og har ca. 65 ansatte. Brd. Klee tilbyder tekniske løsninger og halvfabrikata. Webshop med over 500.000 artikler inden for Gear & Gearmotorer; Motorer, Pumper & Blæsere; Styringer & Elektronik; Pneumatik & Hydraulik; Lineærteknik; Transmission; Greb, Maskin-, DIN- og normdele; Gummi & Plast. 24 timers personlig betjening. Dertil kommer samarbejde med ca. 50 forhandlere i Danmark og Norden. Du kan læse mere om os på www.klee.dk