Vi søger en receptionist.

Vi hører gerne fra dig, der har erfaring, men også fra dig, der ikke har erfaring (og f.eks. skal holde et eller to sabbatår).

Arbejdet består i betjening af vores reception og herunder pasning af telefonen, videresendelse af e-mails, tømning af e-bokse, bestilling af varer, koordinering af indkøb, indscanning af fakturaer, modtagelse af klienter, opdækning til møder, bestilling af budkørsel, indkøb af frugt, afsendelse af post og rengøring af kontorets lokaler m.v.

Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at ringe til advokat Bente Skovgaard Alsig.

Vi kan tilbyde et alsidigt, spændende og selvstændigt arbejde. Det er en fordel, hvis du kan holde mange bolde i luften på én gang og holde hovedet koldt i pressede situationer.

Arbejdstiden er 32 timer om ugen. Løn efter kvalifikationer. Opstart ca. 1. juli 2025 eller efter aftale.

Kontoret beskæftiger 16 ansatte og ligger på Christianshavn tæt ved Christianshavns Metro. For mere information se www.skovgaardalsig.dk.

Send din ansøgning med cv til info@skovgaardalsig.dk eller til Skovgaard Alsig Advokater, Overgaden Neden Vandet 9A, 3. th., 1414 København K inden den 1. juli 2025. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning allerede nu.