QUPAQ
Brønderslev

Production planner & purchaser

Er du drevet af at skabe overblik, sikre fremdrift og få tingene til at ske?

Hos QUPAQ søger vi en struktureret og handlekraftig production planner & purchaser, der trives i krydsfeltet mellem teknik, logistik og samarbejde. Her får du en central rolle i at sikre, at vores produktion kører effektivt og rettidigt – hver gang.

Om jobbet

Som production planner & purchaser hos QUPAQ bliver du en nøgleperson i vores planning & purchasing team. Du får en alsidig hverdag, hvor du både planlægger produktionen og håndterer det daglige indkøb af materialer og komponenter. Du arbejder tæt sammen med salg, konstruktion og produktion og sikrer, at tidsplaner og leverancer overholdes.

De primære opgaver

  • Planlægning og koordinering af produktionen i tæt samarbejde med interne afdelinger.
  • Dagligt indkøb af materialer og varer til produktionen.
  • Oprettelse og opfølgning på ordrer i ERP-systemet (Navision).
  • Opfølgning på leverancer og opdatering af stamdata.

Kvalifikationer

Du har erfaring med produktionsplanlægning og indkøb – gerne fra en teknisk eller produktionsorienteret virksomhed. Du arbejder struktureret, har sans for detaljen og trives med at holde mange bolde i luften. Du er vant til at tage ansvar og følge opgaverne til dørs.
Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med ERP-systemer og Excel.
  • Gode kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.
  • Teknisk forståelse og flair for købmandskab.

Om dig

Du ser værdien i at samarbejde med andre og bidrager positivt til et team, hvor kollegialt fællesskab, fleksibilitet og teamånd er i højsædet. Med din positive indstilling og dit gode humør bidrager du til et godt arbejdsmiljø og skaber gode relationer med både kolleger og leverandører.

Vi tilbyder

En virksomhed med en stærk kultur og høj medarbejdertrivsel samt mulighed for faglig og personlig udvikling i et spændende og udviklende miljø. Vi har et stærkt fællesskab, fleksible arbejdstider, gode arbejdsforhold, pension, fritvalgskonto, sundhedssikring og en hel del sjove medarbejderarrangementer.

Ansøgning

Vi vurderer ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via "Ansøg"-knappen. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med reference til Operations Manager.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Manager Søren Skjærbæk på mobil 2728 6330 (træffes ikke uge 28, 29 og 30 pga. sommerferie).


Om QUPAQ

QUPAQ er verdens førende leverandør af bakkedispensere til fødevareindustrien. For os er kvalitet essensen af, hvad QUPAQ står for. Dette gælder især de produkter, vi leverer, men i høj grad også de samarbejder og relationer vi indgår i med kunder, partnere og medarbejdere. Vi tror på, at en tillidsfuld relation, der er bygget på ærlighed og respekt, er afgørende for vores kunders succes – og dermed også vores succes. Vi er stolte af at levere ekspertise og innovation til fødevareproduktion i mere end 50 lande og 9 fødevare-segmenter fra vores hovedkvarter i Brønderslev.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.