Dansk Bruseglas ApS
Herning, Viborg eller Silkeborg

Montør til Midtjylland

Dygtig håndværker søges til virksomhed med stærkt fællesskab og passion for godt håndværk

Bliv en del af et team, hvor fællesskab og kvalitet går hånd i hånd. Her værdsætter vi din indsats, og sammen skaber vi solide resultater med fokus på håndværk og godt samarbejde.

Om jobbet

Som montør hos os får du en varieret hverdag, hvor dine opgaver bliver at opmåle og montere vores kvalitetsinteriørglas, herunder bruseglas, glasmoduler og spejle. Det er dit arbejde, kunden lægger mærke til – og derfor leder vi efter en, der har styr på sit håndværk.

Stillingen er i Midtjylland – gerne med base omkring Herning, Viborg eller Silkeborg. Vi har hovedkontor i Ikast og tre lagerlokationer i Danmark, som vores montører kører ud fra. Du bliver en del af et erfarent hold, hvor du kører selvstændigt ud på opgaver, men har folk tæt på til sparring og support.

Om arbejdspladsen

Hos Dansk Bruseglas vægter vi et stærkt sammenhold og et godt arbejdsmiljø højt. Vi har mange sociale arrangementer og sørger for, at du får både ansvar og støtte til at udvikle dig fagligt og personligt. Her er du en del af et team, der hjælper hinanden og arbejder med stolthed over håndværket.

En af vores montører siger:

Jobbet som montør hos Dansk Bruseglas byder på spændende og udfordrende opgaver hver dag. Jeg sætter stor pris på det gode sammenhold i teamet – og det er bare fedt at levere håndværk, som kunderne bliver glade for.

- Dennis (udlært tømrer)

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling med ansvar og støtte fra erfarne kollegaer
  • Firmabil, ordentligt og professionelt værktøj, PC og telefon til rådighed
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som matcher dine kvalifikationer og erfaring
  • Sociale arrangementer og teamaktiviteter, der styrker sammenholdet
  • Et solidt team med fokus på samarbejde, hvor grin og gode relationer gør dagen bedre.

Er du klar til en hverdag med ansvar, variation og gode kollegaer?

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Send din ansøgning til Flemming Vilhelmsen via nedenstående QuickApply-ansøgningsknap eller ring til vores overmontør Rico på 24 38 40 04 for yderligere information.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.