Frederiksberg
Vil du have ansvaret for PR-aktiviteterne i en global rådgivnings- og revisionsvirksomhed med høje lokale ambitioner? Hos EY bugner det af viden, indsigt og spændende historier. Og vi søger en stærk PR-chef, der kan formidle dem og positionere EY tydeligt i markedet.
Muligheden: Som PR chef bliver du en del af vores nordiske Brand, Marketing & Communications (BMC) team med 15 kolleger i København, som arbejder på tværs af EY’s forretningsområder med brandopbygning, markedsføring og kommunikation.
Du vil være en central aktør i tæt samarbejde med ledere i Danmark og bidrage til vores strategi, der krydser landegrænser i en markedsledende, global organisation. Dit primære ansvar vil være PR og medierelationer i Danmark. Stillingen rapporterer til EY’s danske CEO.
Vi søger dig, der kan øge effektiviteten og sikre kvaliteten i vores PR og eksterne kommunikation. Med dig i spidsen vil vi hurtigt kunne gribe muligheder i markedet og samtidig styrke synligheden af vores vigtigste prioriteter. Ideelt set har du flere års relevant erfaring og er klar til at tage næste skridt i karrieren i en rolle, der byder på muligheder for videre vækst. For den rette kandidat kan dette også indebære personalansvar.
Du får en spændende og alsidig hverdag i moderne rammer på vores kontor på Frederiksberg – tæt på tog og Metro. Her er egen café, fitnessrum og en af byens bedste kantiner. Vi tilbyder gode lærings- og udviklingsmuligheder og et inkluderende arbejdsmiljø, som vi håber, du vil bidrage til.
Er du klar til at bidrage til at forme vores Brand? Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser og attester senest den 30. april, vi interviewer løbende, så vi du kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at sende en ansøgning.