OKNygaard A/S
Brabrand

Projektleder i Midtjylland til førende anlægsgartnerkoncern

Vil du lede større anlægsprojekter, der er med til at skabe et grønnere og mere klimasikret Danmark?

Så kom med på holdet hos OKNygaard – en del af idverde i det midtjyske. I rollen som projektleder hos os får du bl.a.:

  • Mulighed for at præge og lede ambitiøse anlægsprojekter inden for renovering eller nybyg
  • Gode muligheder for at udvikle dig, da udfordringerne er mange og opgaverne tiltagende
  • Et godt arbejdsmiljø med virkelig rare kolleger i en superspændende og landsdækkende virksomhed

Led projekter fra start til slut – og form fremtidens landskaber

Som vores nye projektleder og kollega vil dit første projekt være et større projekt i Herning-området. Under projektet er du i tæt kontakt med kunden, og du sikrer, at alle involverede parter bliver rettidigt involveret i processen og føler, at der bliver taget godt hånd om dem.

Dit projektteam består typisk af anlægsgartnere, anlægsstruktører, diverse underentreprenører samt én sjakbajs/formand, og du bruger langt størstedelen af din tid på byggepladsen sammen med dem.

Du bliver dog også tilknyttet vores kontor i Brabrand, hvor du får et tæt samarbejde med vores regionschef, Jimmy Knudsen.

At være projektleder i OKNygaard betyder, at du:

  • Får ansvar for dine egne projekter – fra underskrevet kontrakt til aflevering
  • Har ansvar for projektets daglige drift og sikrer løbende rettidig planlægning og koordinering af pladsens aktivitet
  • Har stor indsigt i den daglige økonomi og er ansvarlig for, at budgettet bliver overholdt
  • Afholder løbende møder både internt og med bygherrer, rådgivere og diverse samarbejdspartnere
  • Er ansvarlig for byggepladsens sikkerhed
  • Er ansvarlig for det samlede kvalitetssikringsmateriale på projektet
  • Deltager i tværgående samlinger for hele den vestlige region og får et stærkt netværk blandt ligestillede kollegaer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som projektleder, hvor du har styret projekter på byggepladser – ikke nødvendigvis med mange års anciennitet, men med stor lyst til at tillære dig viden via sparring med andre kolleger
  • Skaber motivation, fremgang og sammenhold i dit team og er klar til at tage ansvar
  • Er både løsningsorienteret og resultatorienteret og evner at balancere kundens behov med projektets rammer
  • Har stærke kommunikative evner og en inkluderende ledelsesstil
  • Kan fokusere på både det store billede og detaljerne – fra økonomi til samarbejde med projektets parter uden at gå på kompromis med sikkerheden
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv i komplekse projekter

Hos os får du til gengæld:

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en moderne anlægsgartner-/ og entreprenørforretning, som vil fremad
  • Et stærkt fællesskab med gode kollegaer, hvor teamwork og trivsel prioriteres højt
  • En nøgleposition, hvor du gør en synlig forskel i projekter, der har betydning for både samfundet, klimaet, naturen og menneskerne
  • En frisk omgangstone i en flad organisation
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling og med mulighed for deltagelse i diverse kurser og lederuddannelser
  • Fleksible arbejdsforhold med attraktive løn- og ansættelsesvilkår og med mulighed for firmabil

Bæredygtige landskaber i den grønne branche

OKNygaard Anlæg og vores søsterselskab Malmos Landskaber samler kræfterne på tværs af landet til én landsdækkende enhed under navnet ’’Malmos - en del af idverde’’. Sammenlægningen sker gradvist frem mod en juridisk sammenlægning i løbet af 2025, og drømmen er, at vi skal sætte tonen for fremtidens landskaber – dvs., at vi vil være markedsledende i hele Danmark inden for netop vores felt.

Sammen med Malmos er vi den markant største anlægsentreprenør i Danmark, når det gælder om at etablere de landskaber, byrum og udearealer, som vi mennesker så ofte elsker at benytte os af eller opholde os i.

Vi er samtidig optaget af den grønne tankegang og tænker altid klimatilpasningsløsninger, biodiversitet og de rette bæredygtige elementer ind i vores dialog med kunden.

Vi mestrer derfor mange forskellige discipliner, lige fra jordflytningsopgaver til etablering af kloak, LAR-løsninger, belægninger, beplantninger, biodiversitetstiltag, inventar m.m.

Vi er løsningsorienterede i vores tilgang til enhver opgave, og vi udfører alle anlægsprojekter i egenproduktion i tæt samarbejde med en lang række gode samarbejdspartnere.

Vi er i en særdeles positiv udvikling i det midtjyske område. Så det her er en unik mulighed for dig, der vil bygge markante anlægsprojekter og samtidig have indflydelse på fremtidens klimasikringsprojekter – og ikke mindst vil være en del af noget nyt og større.

- Jimmy Knudsen, regionschef.

Er vi dine nye kolleger?

Hvis du kan se dig selv i en organisation i stor forandring og med høje ambitioner, hvor vi har fokus på udvikling af både mennesker og natur, så send os din ansøgning med CV snarest muligt ved at klikke på ’Ansøg’. Vi tager løbende kandidater til samtale.

Du er også meget velkommen til at kontakte regionschef Jimmy Knudsen på tlf. 3164 2672 eller på mail jkn@oknygaard.dk hvis du vil høre mere om rollen og rekrutteringsprocessen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.