Delika Food Group A/S
Aalborg Øst

Tekniker til Delika Aalborg

Tekniker med el-teknisk eller mekanisk erfaring søges til et alsidigt job hos Delika Aalborg

Delika Food Group er i vækst både organisk og gennem opkøb. I løbet af 2023 er der erhvervet pålægsfabrikker i hhv. Christiansfeld og Aarhus samt Fabrikken Lepo i Hedehusene. Ambitionerne er store og mulighederne mange.

I Delika Food Group er vores værdier ordentlighed, værdiskabende, lyttende og handlekraftig.

Delika Food Group A/S´ afdeling i Aalborg er en moderne og international højteknologisk fødevarevirksomhed.

Som tekniker bliver du en del af vores team af højt kvalificerede teknikere. Du refererer til den daglige tekniske teamleder og kommer til at arbejde med at servicere vores omfattende maskinpark.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at udbedre elektriske og mekaniske maskinfejl.
  • fejlsøgninger og reparation.
  • at medvirke til udvikling og optimering af maskinparken.
  • opbygning og implementering af vedligeholdelsesprocedurer og systemer.
  • at medvirke til at sikre mindst mulige driftsstop.
  • reparation og vedligehold af produktions- og procesudstyr.
  • deltagelse i implementering af nyt produktionsudstyr.

Personlige kompetencer:

Vi søger en med el-teknisk eller mekanisk erfaring, måske med en baggrund som elektriker, automatiktekniker, og du har et godt kendskab til styringsteknik samt lyst til at lære noget nyt.

Du vil få mulighed for at arbejde med projekter, der har til formål at øge effektiviteten og reducere omkostningerne. Vi forventer, at du har en solid teknisk baggrund og har flere års erfaring med at servicere og vedligeholde maskiner og anlæg. Vi ønsker, at du kan arbejde både selvstændigt og i teams, har gode kommunikationsevner og er villig til at tage ansvar. Du er kendetegnet ved et højt drive og en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Erfaring fra fødevareproduktion vil være en fordel.

Vi tilbyder:

Som tekniker hos Delika Food Group A/S vil du opleve et dynamisk miljø, hvor vores mission er at producere fødevarer af høj kvalitet. Vi forventer, at du er omstillingsparat og har en positiv holdning til udfordringer.

  • Et spændende job i en god og sund virksomhed under konstant udvikling og vækst.
  • En afvekslende hverdag, med gode kollegaer, hvor smil og godt humør værdsættes.
  • En udfordrende stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En lønpakke der matcher dine kvalifikationer, sundhedsforsikring samt gode personalefaciliteter.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt fabrikschef Henrik Miller på tlf. 27 22 11 64.

Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede kandidater, send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket ”Ansøg”.


Delika Food Group A/S

Delika Food Group er en af Danmarks førende fødevarevirksomheder. Vi producerer bl.a. pølser, pålæg og røgvarer til detailhandlen og foodservicesektoren. Vores produktion foregår på fabrikkerne, beliggende i Aalborg, Haderslev, Christiansfeld, Aarhus og Hedehusene. Derudover har vi i dag et lager- & logistikcenter i Skjern samt kontor i Horsens. Virksomheden beskæftiger ca. 340 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 1 mia. DKK.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.