Skibstømrer til ikonisk træskib
Et af verdens største og bedst bevarende trækrigsskibe, Fregatten Jylland, søger en faglært skibstømrer eller bådebygger, som har lyst til at være en del af museets håndværksafdeling.
Ud over historisk restaureringsarbejde på museumsskibet bidrager afdelingen til opbygning af udstillinger i museet, som til daglig formidler kulturhistorie for omkring 65.000 årlige gæster. Vi vedligeholder og bygger også træskibe ved vores værft med tilhørende bedding.
Vi forventer, at vores nye skibstømrer/bådebygger med tiden får ansvar for riggen på Fregatten Jylland, og derfor søger vi efter en kollega, som enten har erfaring – eller ønsker at opbygge erfaring med – traditionel rigning.
Vi søger en kollega, som:
- Er faglært skibstømrer eller bådebygger
- Bidrager til at løfte det samlede hold
- Er ansvarsbevidst og selvstændig
- Har lyst til at formidle sit håndværk til gæster – herunder børn og unge
- Har interesse for historisk bådebyggeri og søfart
- Er villig til at lære nyt og påtage sig nye opgaver
Vi er et hold på 10 håndværkere med forskellige fagligheder, som også bidrager til museets formidling ved at tale med fregattens mange besøgende om vores håndværk og selve skibet.
Ud over selve krigsskibet rummer Fregatten Jylland museums- og konferencefaciliteter, en museumsbutik, restaurant og skibsværft med tilhørende havn og bedding.
Som skibstømrer på Fregatten Jylland bliver man en del af et museum, som er i gang med en udvikling og modernisering af både vores anlæg og formidling af kulturhistorien – og ikke mindst de mange aktiviteter, som finder sted på museet året rundt.
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted på Fregatten Jylland i Ebeltoft. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte værftsleder Claus Skotte-Lund på claus@fregatten-jylland.dk eller på 4063 4738.
Ansøgningsfristen er 23. december. Vi forventer at holde samtaler den 7. og 8. januar 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.