Naturplanteskolen
Hedehusene

Grøn driftsleder/planteskolegartner

Gartner/jordbrugsteknolog til Naturplanteskolen (NPS)

Vi søger en ny driftsleder ifm. generationsskifte.

Naturplanteskolen er en væsentlig driver inden for det regenerative jordbrug med udgangspunkt i permakultur. Vi er centralt placeret i den regenerative bevægelse, hvor vi inspirerer boligejere og fællesskaber, boligforeninger og forvaltere af offentlige arealer til at investere i spiselige haver, skovhaver, sanse- og terapihaver etc.

NPS har gennem 11 år specialiseret sig i et bredt sortiment af flerårige spiselige planter og har et etableret kundegrundlag og et netværk indenfor permakultur, økologi og den mere traditionelle del af den grønne branche.

For at sikre Naturplanteskolens fortsatte udvikling er det nu på tide at foretage et generationsskifte. Det betyder, at du vil få muligheden for på sigt at overtage virksomheden. Her ligger også muligheden af at indtræde i stillingen som driftslederpar. Der vil være mulighed for at etablere en bolig på stedet.
Vores fælles mål er bæredygtige arbejdsliv, at inspirere til ambitiøs praktisk grøn omstilling og bygge bro mellem mennesker, deres haver og derved give mere plads til naturen.

Vi søger dig/jer som:

  • Er uddannet planteskolegartner/jordbrugsteknolog eller har tilsvarende grøn uddannelse
  • Har erfaring og lyst til produktion, produktudvikling, kundebetjening og ledelse af medarbejdere
  • Har lyst og gåpåmod til at arbejde som selvstændig
  • Kan indgå i fælles udvikling, men også have overblik og kunne tage selvstændigt initiativ
  • Brænder for permakultur og økologi, og som vil videreudvikle forretningen i den retning

Vi tilbyder:

  • En planteproduktion der foretages ikke-maskinelt, og som kan udbygges
  • Plads til at præge virksomheden fra dag ét
  • Et fællesskab, hvor du kan finde sparring og lydhørhed for dine idéer
  • Mulighed for at udvikle produktion, sortiment og salgskanaler
  • Generationsskifte som positivt tilvalg – vi glæder os til at samarbejde om udvikling og nye muligheder

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte indehaver Aiah Noack på telefon 23261388.

Motiveret ansøgning samt CV sendes til aiah@naturplanteskolen.dk.

Ansøgningsfrist torsdag d. 12. december kl. 12. og med forventet start fra 1. februar 2025

Samtaler gennemføres umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Naturplanteskolen
Stærkendevej 177
2640 Hedehusene

Naturplanteskolen.dk