APM Terminals – Aarhus A/S

Dispatcher

APM Terminals Aarhus A/S på Aarhus Havn søger en dispatcher, gerne med baggrund eller uddannelse inden for shipping, logistik eller transport. Du bliver ansvarlig for eksekvering af lastning/losning af containere med stærkt fokus på sikkerhed, produktivitet og kvalitet.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en spændende og uformel arbejdsplads med udfordrende arbejdsdage, spændende daglige opgaver i samarbejde med engagerende kollegaer i et livligt miljø. Som dispatcher vil du opnå erfaring med den praktiske drift på en containerterminal med operation 24/7, og du vil hurtigt opbygge dine ledelsesmæssige færdigheder. For den rette kandidat vil der være gode muligheder for videre karriereudvikling.

APM Terminals er et selvstændigt selskab i A.P. Møller-Maersk-Gruppen. Vores kernekompetencer er drift og ledelse af containerterminaler i hele verden. Containerterminalen i Aarhus er Danmarks største og mest effektive havneterminal.

Kerneområder:

Som dispatcher vil dine primære ansvarsområder være håndtering og overvågning af driften på terminalen samt håndhæve sikkerhedskrav for forsvarlig drift med tilhørende sikkerhedsforskrifter. Fra kontroltårnet kommer du til at monitorere og håndtere terminalens operationssystemer i en meget central funktion. Stillingen kræver en serviceminded og imødekommende personlighed, da de fleste opgaver skal løses i tæt samarbejde med kollegaerne i operationen.

Vi søger:

Den rette kandidat kan have en speditør-, shipping- eller logistikuddannelse. Alternativt er en produktionsprocesuddannelse eller en maritim baggrund også en mulighed. Du har et data-mindset, er computerkyndig og har fokus på detaljer, samtidig med at du har et godt overblik. Som person er du fleksibel ift. arbejdstider, der vil være faste vagtplaner, og driften kører 24/7. Du er empatisk og direkte med gode kommunikationsevner. Du har en bred kulturforståelse og kan arbejde struktureret uden tilsyn samt fungere godt i pressede situationer. Du er kreativ og i stand til at tænke smart i en travl hverdag.

Lyder det som dig, så send os din ansøgning nu via knappen ”Ansøg”! Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Please note that employment with APM Terminal is subject to completing a background check as well as a drug and alcohol test.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.