Medarbejdere fra Dansk Revision Medarbejdere fra Dansk Revision

Aalborg SV, Holbæk, Frederikssund, Roskilde, Hillerød, Aarhus, Esbjerg, Glostrup, Grenaa, Nyborg, Nykøbing-Falster, Næstved, Slagelse, Søborg, Tønder

Vi søger revisortrainees

Er du klar til at gøre en forskel for fremtidens erhvervsliv?

Som revisortrainee i Dansk Revision får du en flyvende start på din karriere, og du bliver en del af et stærkt sammenhold, der har trivsel og udvikling øverst på programmet.

På kun 2 år bliver du ikke bare ekspert i at arbejde med mennesker og økonomi – du bliver en betroet rådgiver, der kan formidle komplekse problemstillinger på en simpel måde og skabe værdifulde løsninger for dine kunder.

Hvad får du?

Du starter på et 2-årigt traineeforløb, der er skræddersyet til lige præcis dig.

Vi har plads til dig, som du er og vi hjælper dig med at lægge byggestenene til at blive den, du gerne vil være.

Du starter sammen med andre unge på tværs af landet, som har valgt samme vej som dig, og dem følges du med gennem hele forløbet – både når du er på skoleforløb og når I sammen tager på studietur i udlandet.

Når du er hjemme på kontoret, skal du sammen med din mentor opbygge din egen kundeportefølje, der både udvikler dig fagligt og giver dig mulighed for at indfri dine personlige ambitioner.

Du får:

  • En fleksibel hverdag, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdstid

  • Udvikling i fokus og adgang til løbende videreuddannelse og interne kurser

  • Et stort socialt og fagligt netværk til dine nærmeste kollegaer og dine 350 andre kolleger på vores kontorer over hele landet

  • Et tæt samarbejde med en mentor, som hjælper dig med at skabe fundamentet for din fremtid

  • Stort ansvar og arbejdsopgaver, der giver dig bundsolide kompetencer

Hvad skal du lave?

I løbet af de 2 år får du forskellige opgaver inden for revision og rådgivning af små og mellemstore virksomheder.

Fx skal du:

  • Udarbejde regnskaber, revision og dokumentation

  • Lave finansbogføring, herunder bogføring af bank, kasse, debitorer og kreditorer

  • Være økonomisk rådgiver og sparringspartner for spændende og forskelligartede kunder

  • Hjælpe os med at opsætte digitale arbejdsprocesser og tilpasse/optimere eksisterende

Hvem er du?

Vi kommer ikke uden om, at du skal have interesse for økonomi og en lyst til at arbejde med mennesker.

Desuden forestiller vi os, at du er i gang med, eller har afsluttet en studentereksamen, EUD, EUX, er uddannet finansøkonom/finansbachelor eller har lign. uddannelse/erhvervserfaring

Men bortset fra det, er det vigtigste at du har lyst til at lære en hel masse og mod på at udvikle dig sammen med os.

Hvordan søger du?

Skal én af de 20 pladser være din? Så send os dit CV og en ansøgning hvor du fortæller hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, vi mangler.

Herunder kan du se hvilke kontorer, der søger trainees til opstart i september 2025.

Send din ansøgning direkte til det eller de kontorer du ønsker at blive revisortrainee hos.

Vi glæder os at få dig med ombord!

Nærvær er mere værd

Hvis du vil se din karriere stige

Vi er altid på jagt efter talent. Og Dansk Revision er et godt sted at bygge din karriere, for du får ansvar og rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil hos kunderne. Både lokalt og på nationalt plan. Og hvad angår de kompetencer, du måtte mangle, så har vi stort fokus på efteruddannelse.

Medarbejdere fra Dansk Revision
Medarbejdere fra Dansk Revision

Mød os

Dansk Revision rummer mange personligheder og profiler. Vi tror på, at en bred vifte af forskellige individer, er med til at skabe en solid og bæredygtig forretningsmodel. Her kan du møde nogle af dine kommende kolleger og læse om deres historie, arbejdsopgaver og udvikling i Dansk Revision.

Dansk Revisions Værdier

Nærvær

Vi tror på nærvær i alt hvad vi gør. Nærvær til vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Faglighed

Vi er fagligt kompetente, fagligt stolte og stræber fortsat efter en stærk faglighed.

Engagement

Vi er proaktive, og vores personlige engagement er en driver både internt og eksternt.