Er du vores nye Payroll assistent?
NTG er en global transport virksomhed med hovedsæde i Danmark. Vi tilbyder services inden for landevej, sø, luft og projekt, samt vi har flere logistikcentre i verden.
NTG startede i 2011 og i 2019 blev vi børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
Til vores hovedkvarter i Hvidovre søger vi en ny kollega til vores payroll team, der står for lønbehandlingen til de danske selskaber. Du skal have et godt kendskab til lønbehandling, og det vil være en fordel, hvis du har en god forståelse for Funktionærloven, Ferieloven og den nye barselslov.
Vi kan garantere et spændende og udfordrende job, der rummer alle aspekter i et lønbogholderi med meget varierende opgaver.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
- Lønkørsel hver måned, hvor du kommer igennem alle opgaver relateret hertil
- Stor dialog med koncernens datterselskaber omkring både lønkørsel, ferieindberetning samt øvrige opgaver relateret til lønbehandlingen
- Indberetninger til offentlige instanser og der kan være direkte dialog med dem relateret til disse indberetninger
- Alle former for refusion
- Opdatering af stamdata mv. i lønsystem og HR-system
Vi forventer, at du
- Har erfaring med lønbogholderi fra tidligere job
- Er detaljeorienteret med stor sans for detaljerne
- Arbejder struktureret og overholder deadlines
- Er flydende på både skrift og tale i dansk og engelsk
- Har du erfaring med lønafstemninger og selve bogføringen i økonomisystem, er det et stort plus, men ikke et krav
Ansøgning og ansættelse
Hvis du synes, at stillingen lyder spændende, så send os din ansøgning, eksamensbeviser, CV samt andre relevante dokumenter via QuickApply-knappen "Ansøg". Ansøgningerne gennemgås løbende, og ligeså vil samtalerne blive afholdt løbende.
Tiltrædelse så hurtigt som muligt. Lønnen fastsættes efter din erfaring og kvalifikationer. Er du nysgerrig på jobbet hos os, er du meget velkommen til at kontakte Mette Opstrup på tlf. 7632 0982.
Behandling af Persondata
Persondata modtaget i forbindelse med ansættelsesprocessen til denne stilling vil blive behandlet i overensstemmelse med NTG’s Privacy Notice som kan findes her: Privacy Notice | NTG Nordic Transport Group A/S Denmark.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.