Novafos A/S
Birkerød
ACMPartners søger for Novafos A/S

Er du udbudsjurist, og leder du efter et arbejde, hvor der er plads til at udvikle dine kompetencer, samtidig med at der er balance i dit privatliv?

Novafos søger en udbudsjurist, der kan understøtte deres organisation på indkøbs- og udbudsområdet, så Novafos kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.

Om Novafos

Novafos er et vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. De leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er de ca. 400 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

Som udbudsjurist hos Novafos vil du arbejde bredt med udbud af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. For eksempel vil udbud af værktøj og komponenter, rådgivning og analyser samt klimatilpasningsprojekter og renovering af pumpestationer kunne være en del af dine daglige opgaver.

Du får lov til at lede og facilitere udbudsprocesser i tæt samarbejde med projektledere og fagspecialister samt rådgive organisationen indenfor udbudsjura og kontrakter. Procesledelse skal derfor give dig kriller i maven, og de ser meget gerne, at du har lyst til at være med til at udvikle og optimere arbejdsprocesser og workflows for indkøb.

Hvordan er din faglige profil?

I indkøbsteamet er de 5 engagerede og hjælpsomme kollegaer med fokus på den faglige udvikling, en uformel omgangstone og godt humør og kollegaskab. De sparrer med hinanden og vægter vidensdeling højt. Igennem den daglige dialog bliver du støttet og klædt på til dine opgaver.

Derudover kan du have følgende kompetencer:

  • En relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Erfaring som projektleder og proceskonsulent i dit arbejde med indkøb
  • Indsigt i udbudsreglerne, herunder udbudsloven og også gerne tilbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet
  • Erfaring med at rådgive og gennemføre EU-udbud
  • Evnen til at oversætte jurasprog på en let forståelig måde
  • Gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang til opgaveløsning

Om du har meget eller lidt erfaring med ovenstående er ikke afgørende, da opgaverne vil blive tilrettelagt efter din profil.

Plads til et liv ved siden af dit arbejde

I Novafos tror de på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. De respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv.

Derudover tilbyder de:

  • Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen
  • Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
  • Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
  • Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil
  • Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.

Kontakt os, hvis du vil høre mere!

Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af teamet? Novafos får hjælp af ACMPartners til denne rekruttering. Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at række ud til Anne Christine Møller på acm@acmpartners.dk eller ringe på +45 4248 9808. Vi indkalder løbende til samtale.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.