Zebicon A/S
Billund

Marketingkoordinator til højteknologisk 3D-målevirksomhed – Bliv en del af Team Zebicon

Vil du forene dine evner som driftig og initiativrig marketingkoordinator med godt samarbejde og gode kollegaer?

Vores marketingmedarbejder har efter 9 år i Zebicon søgt nye udfordringer, og derfor har vi brug for en ny kollega. Zebicon A/S i Billund leverer 3D målesystemer og serviceydelser inden for 3D-scanning og opmåling. Vi arbejder med både små og store danske virksomheder inden for blandt andet plast-, medico- og vindindustrien. Sammen med kunderne finder vi løsninger – og er med indtil løsningen virker.

Din kerneopgave består i at udarbejde content marketing og sikre, at vi er synlige på relevante platforme og sociale medier. Herudover, skal du være med til at planlægge og afvikle events, og generelt sørge for at Zebicons brand forbliver stærkt.

Er du vores nye kollega?

Du bliver del af et skarpt team, der markedsfører og sælger high-end 3D måleudstyr og serviceydelser til den danske industri. Vores marketingfunktion er veldrevet med et bredt fundament og en stærk tradition, og i vores team lægger vi vægt på, at du kan sætte flueben ved følgende fire karaktertræk.

  1. Du er fuld af gode ideer – og får dem udført. Du er initiativrig og kommer gerne med kreative bud på at løse en opgave. Du får noget fra hånden, så både små og store budskaber rammer vores målgruppe jævnligt. Du har sans og interesse for tekstforfatning og skriver med et glimt i øjet. Du kan med fordel have arbejdet med hjemmesideopdatering, content creation og online platforme tidligere.
  2. Du har sans for detaljen.
    Hos Zebicon leverer vi målesystemer, der er med til at godkende og kvalitetsstemple vores kunders produkter. Derfor skal vi selv have fuldstændigt styr på kvaliteten og processerne. Du er omhyggelig og struktureret i dit arbejde og sørger for at følge opgaverne helt til dørs.
  3. Du er klar på forskellige arbejdsopgaver – også selvom det kan blive nørdet.
    Zebicon er en mindre virksomhed, hvor mange funktioner skal dækkes, og derfor kan der lande forskelligartede arbejdsopgaver på dit bord. Du er frisk på udfordringer, og er klar på at hjælpe med varierende marketingopgaver. De ting, vi arbejder med, er af teknisk karakter, så du er ikke bange for at skulle bevæge dig ind 3D-verdenen. Du er også nysgerrig på at arbejde med de mere tekniske discipliner inden for marketing, fx søgemaskineoptimering, kunstig intelligens, hjemmesideanalyse, online annoncering m.m.
  4. Du kan tale med alle.
    Du arbejder sammen med både kunder, leverandører og kollegaer, når du løser dine opgaver. Derfor er det vigtigt, at du har god forståelse for andre mennesker og kan kommunikere på flere niveauer. Du er stærk kommunikativt på dansk og engelsk, så du kan udarbejde skarpe tekster og håndtere mailkorrespondance med kunder og leverandører.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Rutine i brug af almindelige IT-værktøjer
  • Interesse og nysgerrighed for at lære om vores teknologier og produkter
  • Erfaring med opslag og aktiviteter på sociale medier i virksomhedssammenhæng
  • Kendskab til eller interesse for online værktøjer, og hvordan disse bruges effektivt i marketingsammenhæng.

Du bliver del af et team med højt serviceniveau

Du er en glad og positiv person, der bidrager til, at vi når det høje serviceniveau, som vi hele tiden stræber efter. Det gælder især opgaver knyttet til markedsføring af 3D-måleudstyr og ydelser. Eksempler på konkrete opgaver kunne være:

  • Opdatering og udvikling af hjemmeside. Du holder løbende vores hjemmeside opdateret og hjælper med at udvikle ny struktur, undersider og funktionalitet. Du sørger for relevante landingssider til de digitale annoncer, du laver, så vi får optimalt udbytte. Du er klar til at arbejde med forskellige IT-værktøjer og trives med både forskelligartede og faste månedlige opgaver.
  • Eventkoordinering. Du tager teten fra start til slut, når vi skal på messe og afholder events i huset. Du planlægger, pakker, stiller op, deltager og evaluerer de events, vi deltager i. Derudover sørger du for spitze eksponering før, under og efter eventet.
  • Diverse projektarbejde. Som del af salgs- og marketingteamet er du med til at udvikle vores forretning, så vi løbende lægger afstand til konkurrenterne. Du bidrager til at skabe struktur og system i marketingarbejdet, så vi kontinuerligt ligger ”top of mind” hos potentielle kunder, og trin for trin får dem til at se værdien af det, vi tilbyder.

Hos os får du godt arbejdsmiljø, stor selvstændighed og bliver en del af en højteknologisk virksomhed

Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø, selvstændige og afvekslende arbejdsopgaver, en flok loyale og begejstrede kunder, og en god, fast løn. Desuden et stærkt fællesskab, i en lille virksomhed med humoristisk og uhøjtidelig stemning. Vi sætter pris på fleksibilitet – og vi giver også igen den anden vej.

Du kommer ind i en stilling som Marketingkoordinator i Zebicon A/S, Hedegårdsvej 11, 7190 Billund. Arbejdstid 37 timer pr. uge i fleksibel arbejdstid. Der er også mulighed for deltid. Start snarest muligt.

Er du interesseret? Søg uanset om du er i gang med arbejde eller er mellem jobs.

Vil du være en del af teamet?

Tænker du, at dette job er det rigtige for dig, og ser du et godt match? Så ansøg senest 8. august 2024 via nedenstående QuickApply-ansøgningsknap.

Du er også velkommen til at kontakte Katja Ramsing på 41 96 49 56, hvis du har spørgsmål til jobbet. Da vi er midt i ferietiden, kan der være tidspunkter, hvor telefonen er i dvale. Læg en besked eller send en sms, og vi vender tilbage inden for kort tid.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.