Unipoint A/S
Herning

Mediegrafiker – dyk ned i hele paletten af grafiske opgaver

Vil du være en uundværlig specialist på dit felt i en fantastisk gruppe af andre fagnørder? Og vil du designe din egen hverdag, som kommer til at byde på mange forskellige opgaver?

Vi leder efter dig, der har det bedst i et team, hvor vi hjælper hinanden med at gribe de bolde, som bliver kastet op i luften – også selvom de ikke er en del af din jobbeskrivelse.

Et lille team med stort impact

På kontoret i Herning bliver du budt velkommen af 12 specialiserede kolleger, som arbejder med rådgivning og salg af brandtekniske systemer og installationer på det danske marked.

Vi har hver vores høje faglighed. Og så har vi en utrolig flad organisationsstruktur – hvor alle relevante personer bliver inddraget og hørt, når der skal træffes beslutninger, og der bliver diskuteret nye tiltag

- direktør Torben Lohse.

Du sikrer vores grafiske udtryk på tværs af produkter og platforme …

… og får derfor en bred rolle med mange forskellige opgaver. Du har en grafisk finger med i alt fra dokumentation og datablade til hjemmeside, website og webshop. Og så samarbejder du tæt med eksterne samarbejdspartnere, som både kan være producenter af fx et armatur, du skal vide mere om, eller specialister, som hjælper os med fx markedsføring.

Dine primære opgaver bliver at:

  • udarbejde og koordinere teknisk dokumentation, som datablade, installationsvejledninger m.m.
  • udarbejde og vedligeholde interaktive pdf-skabeloner
  • vedligeholde og udvikle vores hjemmeside og webshop
  • udarbejde content til forskellige platforme – både tekst, foto, video og grafik
  • håndtere kundehenvendelser på telefonen.

Og så sørger vi selvfølgelig for, at du bliver lært grundigt op af Anette, som du overtager stillingen fra – for hun bliver her, indtil du er landet godt i opgaverne.

Hvis du har lysten, så er her alle muligheder for at tegne din egen hverdag og bidrage med dine gode ideer – og få lov til at løbe med dem. For der er virkelig kort fra ide til beslutning til udvikling og implementering

- Anette, der i dag sidder som mediegrafiker

Du er en ægte fagnørd

For du har en holdning til dit fag og kan slet ikke lade være med at spille nye ideer på banen, når det kan gavne forretningen. Og fordi du kan tale med alle slags mennesker, nyder både leverandører, kunder og samarbejdspartnere at have dig i røret.

Du har ikke noget imod lige at give et nap med, hvis telefonerne på den anden side af bordet er rødglødende, ligesom du også kan tage imod hjælp, hvis du har brug for det.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er grafisk uddannet
  • har solid erfaring med Adobe Creative Suite herunder InDesign, Photoshop og Acrobat
  • har grundlæggende erfaring med WordPress gerne med kendskab til Elementor, WooCommerce og SEO
  • har kendskab til Microsoft Office-pakken
  • har en struktureret tilgang til opgaver og kan nemt sætte dig ind i nye programmer og systemer
  • behersker dansk og engelsk i både skrift og tale og lægger vægt på korrekt grammatik
  • måske har siddet nogle år i en lignende stilling.

Vil du også designe din egen hverdag? Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Torben Lohse på telefon 9627 7800 eller mail: tlo@unipoint.dk eller grafiker Anette Tonnesen på telefon 9627 7807 eller mail: ato@unipoint.dk.

Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag via Ansøg-linket nedenfor.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.