IDG Direct
Herlev eller hjemmefra
Mulighed for hjemmearbejde

Mødebookere til afvekslende projekter

IDG Direct er et outbound leadgenereringsbureau med over 28 års erfaring og er en del af Jobindex Media, som udgiver Computerworld.

Opgaven består i at skabe leads for vores kunder ved at udføre udgående opkald til virksomheder (b2b) og booke møder eller deltagere til seminarer på afvekslende projekter.

Du kan have forskellige baggrunde for at søge jobbet. Vi søger generelt modne medarbejdere i alle aldre og med alle typer uddannelse og erhvervserfaring. Erfaring med opsøgende salg eller telemarketing er en fordel.

Du vil få en grundig introduktion til alle kampagner, men en god gennemslagskraft og energi er nødvendig for at opnå resultater i jobbet. Vi forudsætter, at du er mødestabil.

Vi er beliggende tæt ved Herlev Station i store, lyse lokaler sammen med resten af Computerworld.

Hvis du har solid erfaring med telemarketing, kundeservice eller salgsarbejde, vil du også kunne arbejde hjemmefra med det samme.

Vi tilbyder en fast løn – afhængigt af erfaring og kvalifikationer – samt en provisionsordning. Vi har kantineordning, sodavand og kaffemaskine.

Arbejdstiden er maksimalt 35 timer om ugen, mandag-torsdag 8:15-16:00 og fredag fra 8:30-15:00. Kan du arbejde færre timer om ugen, kan det også være relevant, dog mindst 25 timer.

Opstart er planlagt til efter sommerferien, den 1. august 2024. Vi indkalder løbende til samtale. Lyder det interessant? Så send en ansøgning via ansøgningsknappen ”Ansøg" nedenfor.

Ønsker du nærmere informationer, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hans Jørgen Christiansen på telefon 77 300 163. Du kan også læse mere omkring vores virksomhed på http://www.idgdirect.dk/ og på http://www.cw.dk/.

IDG Danmark, Hørkær 18, 2. sal, 2730 Herlev.


Jobindex Media A/S udgiver computerworld.dk, afholder en lang række Events samt jobplatformen it-jobbank og et større antal it-relaterede kurser. Du kan læse mere omkring vores virksomhed på http://www.idgdirect.dk og http://www.cw.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.