Procesorienteret forretningsudvikler med stort overblik

Scroll

Red arrow down

Har du et skarpt øje for forretningsudvikling? Bliver du motiveret af at have indflydelse og sikre effektivt samarbejde? Krone Kapital søger en forretningsudvikler, som skal være bindeled mellem forretning, kunder og IT. Vi har en ambition om at være blandt de mest innovative i leasingbranchen. Derfor har vi brug for en kollega, som kan forbedre vores processer, lede interne projekter og styrke samarbejdet på tværs af vores afdelinger.

I Krone Kapital er vi eksperter i leasing og skræddersyede løsninger. Vi vækster, og i løbet af de seneste 5 år er vores forretning vokset til dobbelt størrelse og udviklingen forsætter. Derfor er vi i gang med at etablere et mere skalérbart fundament i virksomheden og her får du en nøglerolle som forretningsudvikler.

Hos Krone Kapital dyrker vi en kultur med høj arbejdsglæde blandt vores medarbejdere, fordi vi mener, at en glad medarbejder er den rigtige medarbejder.

Allan, Adm. direktør

Hvad motiverer dig?

Du vil trives i rollen som forretningsudvikler hos Krone Kapital, hvis du er drevet af de samme værdier, som vi er. Den ideelle kandidat til jobbet…

  • Løser opgaver med forretningsforståelse og gode kommunikationsevner
  • Finder løsninger og tager initiativ til handling
  • Evaluerer og udvikler interne processer, så vi bliver mere effektive
  • Bevarer overblikket som bindeled mellem forretning, kunder og IT
  • Trives med at håndtere projekter og opgaver, der varierer i type og omfang
  • Koordinerer projekter med øje for at tage hensyn til alle involverede parter
  • Følger aktivt op over for kollegaer og samarbejdspartnere, så vi når vores mål

Du kan bidrage med:

  • Relevant erfaring, gerne som projektleder eller forretningsudvikler
  • Gerne erfaring fra leasingbranchen, men det er ikke et krav
  • Evnen til at udfordre konstruktivt, når vi skal udvikle hinanden og forretningen
  • Kommunikation med respektfuld autoritet og en positiv tilgang til udfordringer
  • Drive for fællesskab, samarbejde og god stemning

Din nye arbejdsplads:

Du bliver en del af et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø med høj aktivitet, godt humør og masser af muligheder. Medarbejdertrivsel er i fokus, og vi arbejder løbende med initiativer, der styrker arbejdsmiljøet og øger medarbejdertilfredsheden.

Vi har for nylig åbnet kontor i Aarhus C, hvilket giver vores medarbejdere fleksibilitet til at arbejde fra både hovedkontoret i Nykøbing på Mors, kontoret i Aarhus og hjemmefra. Denne fleksibilitet understøtter vores mål om at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Derudover ønsker vi at skabe en balanceret og effektiv arbejdsdag for vores medarbejdere, samtidig med vi opretholder en høj grad af samarbejde og sammenhængskraft i hele virksomheden.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte IT & Forretningsudviklingschef Jesper Hedegaard på 96 70 34 11.

Er du interesseret, så send din ansøgning senest d. 6. august 2024. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi er drevet af den gode relation
Christina sidder smilende ved PC Christina sidder smilende ved PC

Krone Kapital blev stiftet i 2000 og er ejet af Sparekassen Thy og Sparekassen Kronjylland. Vi er i dag et veletableret leasingselskab i vækst, som huser over 60 medarbejdere. Hos Krone Kapital er relationen vigtig, og vi tror på, at et godt forhold til vores kunder er nøglen til en god forretning.

Citationstegn

Jeg synes, det er utroligt, hvor godt mere end 60 forskellige individer kan have det sammen. Der er plads til både karriere og familieliv.

– Ras
Ras
Medarbejder siddende ved sit bord foran PC skærmen

Flad organisation med korte kommandoveje

Som medarbejder hos os vil du opdage, at vi er et hus, der rykker hurtigt fra tanke til handling. Her er en høj grad af frihed under ansvar, og gode idéer er noget, der bliver påskønnet og taget med videre. Vi har fokus på at sikre en kultur, hvor vores medarbejdere kan komme med det, de har på hjertet.

Hos Krone Kapital bliver du en del af en virksomhed med et godt sammenhold, hvor vi sparrer med hinanden på tværs af teams og kender værdien af at løfte i flok.

Vores fundament bygger på værdierne Arbejdsglæde, Ordentlighed og Løsningsorienteret, som er afgørende for os både i vores interaktion med kunder og kollegaer.

værdier
Smilende mand med briller

Plads til udvikling

Vi har medarbejdere med både junior- og seniorerfaring. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med forskellige specialer og med fokus på, at vores arbejde skal være både sjovt og udfordrende. Vi har dejligt travlt, men vælger alligevel at investere i vores medarbejdere gennem faglige kurser, personlig udvikling og andet. Har du som medarbejder evner, kompetencer eller interesse for noget særligt, så forsøger vi også at tænke det ind i dine arbejdsopgaver.

Kolleger til padelarrangement

Fokus på det sociale

Vi er gode til at lære hinanden at kende på tværs af vores afdelinger og teams. Når nye medarbejdere starter, sørger vi for at de kommer godt omkring vores organisation, og forstår arbejdsopgaverne i de forskellige teams. Vi holder også flere arrangementer hvert år, hvor vi sammen kan puste ud og lære hinanden at kende på nye måder.

Citationstegn

Ledelsen har tillid til vores selvstændige beslutninger, og der er ikke ”skæld ud”, hvis vi fejler. Og der er løbende tiltag for at gøre vores hverdag bedre.

– Inge Marie
Inge Marie