Resultatorienteret salgschef med fokus på samarbejde

Scroll

Red arrow down

Har du blik for mennesker, markedstrends og nye forretningsmuligheder? Interesserer du dig for ny teknologi og hvordan den kan understøtte og strukturere salgsledelsen? Krone Kapital søger en salgschef til Erhvervsleasing, som sammen med resten af ledergruppen får ansvaret for den daglige drift og udvikling af virksomheden.

I Krone Kapital er vi eksperter i leasing og skræddersyede løsninger. Vi har et stærkt hold af dedikerede medarbejdere, der bidrager til vores succes med et stort og smittende drive. Vores salgsområde er opdelt i to: Erhvervsleasing og Forhandlerleasing. Forhandlerleasing servicerer og rådgiver vores forhandler- og transportkunder, mens Erhvervsleasing servicerer og rådgiver vores øvrige erhvervskunder i tæt samarbejde med erhvervsrådgiverne i de pengeinstitutter, vi samarbejder med. Som leder af Erhvervsleasing, med reference til den adm. direktør, får du ansvaret for at sikre, at vi har det rette værditilbud, samt for at lede og udvikle afdelingen, som består af 6 kunderådgivere, 4 kundechefer og en teamleder.

Hos Krone Kapital dyrker vi en kultur med høj arbejdsglæde blandt vores medarbejdere, fordi vi mener, at en glad medarbejder er den rigtige medarbejder.

Allan, Adm. direktør

Hvad motiverer dig?

Du vil trives i rollen som salgschef hos Krone Kapital, hvis du som person og leder er drevet af de samme værdier, som vi er. Vi leder efter en profil, som…

  • har blik for markedets udvikling, nye kommercielle muligheder og potentielle risici
  • vægter udvikling af medarbejdernes kompetencer, så vi sikrer kvalificeret rådgivning
  • interesserer sig for, hvordan ny teknologi og data kan understøtte salgsledelsen
  • har forståelse for mennesker, teamdynamikker og talentudvikling
  • bliver motiveret af at se sit hold lykkes sammen med resten af organisationen
  • er en nærværende kollega, der bidrager til at styrke overordnet ledelse og samarbejde
  • tror på, de bedste kundeoplevelser skabes ved en holdindsats på tværs af værdikæden

Du kan bidrage med:

  • Solid og relevant indsigt i erhvervskunder, leasing og salg
  • Gode kommunikations- og forhandlingsevner på alle organisatoriske niveauer
  • Ledelseserfaring fra den finansielle sektor samt en relevant videregående uddannelse
  • En nytænkende og gerne en digital tilgang til salgsledelse og key account management

Din nye arbejdsplads:

Du bliver en del af et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø med høj aktivitet, godt humør og masser af muligheder. Medarbejdertrivsel er i fokus, og vi arbejder løbende med initiativer, der styrker arbejdsmiljøet og øger medarbejdertilfredsheden.

Vi har for nylig åbnet kontor i Aarhus C, hvilket giver vores medarbejdere fleksibilitet til at arbejde fra både hovedkontoret i Nykøbing på Mors, kontoret i Aarhus og hjemmefra. Denne fleksibilitet understøtter vores mål om at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Derudover ønsker vi at skabe en balanceret og effektiv arbejdsdag for vores medarbejdere, samtidig med vi opretholder en høj grad af samarbejde og sammenhængskraft i hele virksomheden.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Allan Thisted Esbensen på 26 87 93 14.

Er du interesseret, så send din ansøgning senest d. 6. august 2024. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi er drevet af den gode relation
Christina sidder smilende ved PC Christina sidder smilende ved PC

Krone Kapital blev stiftet i 2000 og er ejet af Sparekassen Thy og Sparekassen Kronjylland. Vi er i dag et veletableret leasingselskab i vækst, som huser over 60 medarbejdere. Hos Krone Kapital er relationen vigtig, og vi tror på, at et godt forhold til vores kunder er nøglen til en god forretning.

Citationstegn

Jeg synes, det er utroligt, hvor godt mere end 60 forskellige individer kan have det sammen. Der er plads til både karriere og familieliv.

– Ras
Ras
Medarbejder siddende ved sit bord foran PC skærmen

Flad organisation med korte kommandoveje

Som medarbejder hos os vil du opdage, at vi er et hus, der rykker hurtigt fra tanke til handling. Her er en høj grad af frihed under ansvar, og gode idéer er noget, der bliver påskønnet og taget med videre. Vi har fokus på at sikre en kultur, hvor vores medarbejdere kan komme med det, de har på hjertet.

Hos Krone Kapital bliver du en del af en virksomhed med et godt sammenhold, hvor vi sparrer med hinanden på tværs af teams og kender værdien af at løfte i flok.

Vores fundament bygger på værdierne Arbejdsglæde, Ordentlighed og Løsningsorienteret, som er afgørende for os både i vores interaktion med kunder og kollegaer.

værdier
Smilende mand med briller

Plads til udvikling

Vi har medarbejdere med både junior- og seniorerfaring. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med forskellige specialer og med fokus på, at vores arbejde skal være både sjovt og udfordrende. Vi har dejligt travlt, men vælger alligevel at investere i vores medarbejdere gennem faglige kurser, personlig udvikling og andet. Har du som medarbejder evner, kompetencer eller interesse for noget særligt, så forsøger vi også at tænke det ind i dine arbejdsopgaver.

Kolleger til padelarrangement

Fokus på det sociale

Vi er gode til at lære hinanden at kende på tværs af vores afdelinger og teams. Når nye medarbejdere starter, sørger vi for at de kommer godt omkring vores organisation, og forstår arbejdsopgaverne i de forskellige teams. Vi holder også flere arrangementer hvert år, hvor vi sammen kan puste ud og lære hinanden at kende på nye måder.

Citationstegn

Ledelsen har tillid til vores selvstændige beslutninger, og der er ikke ”skæld ud”, hvis vi fejler. Og der er løbende tiltag for at gøre vores hverdag bedre.

– Inge Marie
Inge Marie