FødevareBanken
København Ø

Kan du hjælpe os med at skaffe penge til at gøre endnu flere friske overskudsfødevarer til måltider for mennesker i svære livssituationer?

Så er du måske FødevareBankens nye studentermedhjælper (fundraising, kommunikation og event).

FødevareBanken er en landsdækkende organisation som siden 2010 har indsamlet friske overskudsfødevarer og distribueret dem til sociale tilbud.

Du motiveres af et job, hvor du skal

  • kommunikere om FødevareBankens arbejde og den værdi, vi skaber. Meget vil foregå på vores sociale medier, men det kan også være pressemeddelelser, små videoer eller anden slags kommunikation
  • arbejde med pulje- og fondsansøgninger – store som små
    • på de store ansøgninger, indgår du i et lille team af medarbejdere fra sekretariatet, og skal bl.a. researche, læse og kommentere og selv skrive afsnit af ansøgningen
    • på de mindre ansøgninger, kommer du til at arbejde mere selvstændigt, men selvfølgelig med sparring og rammer og retning for arbejdet
  • arbejde med andre former for fundraising fx medlemskampagner på sociale medier, kommunikation ifm. erhvervspartnerskaber
  • planlægge og deltage i events

Faglige kompetencer:

Vejen til jobbet kan være mange. Det vigtigste er, at du skriver både korrekt, præcist og motiverende.

Hvis du fra dine studier derudover har beskæftiget dig med fx samfundsmæssige forhold og/eller bæredygtighed, er det også godt. Hvis du har erfaring med frivilligt arbejde i en NGO, er det et plus.

Personlige kvalifikationer:

  • Du er nysgerrig og opsøgende ift. til dine kolleger og deres viden – og organisationens arbejde i det hele taget
  • Du er detaljeorienteret, systematisk og arbejder struktureret

Vi tilbyder:

  • En afvekslende hverdag hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • Et job i et team, hvor vi har en uhøjtidelig omgangstone

Stillingen er 15 t/u, som kan lægges over 2 eller 3 dage.

Du vil indgå i et team med to andre studentermedhjælpere og referere til vores administrations- og økonomichef. Men du vil også have tæt samarbejde med resten af sekretariatet. Ligesom du også vil komme rundt i landet og besøge vores driftsafdelinger, så du får en forståelse for arbejdet der.

Arbejdsstedet er vores sekretariat i København.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrations- og økonomichef, Henrik Olsen, på ho@foedevarebanken.dk.

Ansøgningsfristen er søndag 30. juni 2024 (og vi afholder først samtaler efter Roskilde Festival, bare rolig…).

Send din ansøgning, hvor du beskriver, hvad du kan i forhold til jobbet, og et fyldestgørende CV til job@foedevarebanken.dk.

(Iht. vores GDPR-politik, sletter vi alle modtagne ansøgninger 30 dage efter fristens udløb).


FødevareBanken er en professionelt drevet forening, hvis formål er at kanalisere overskudsfødevarer fra fødevareindustrien over til hjælpeorganisationer så som væresteder, krisecentre, botilbud for psykisk sårbare og børnehjem. Vores logistik minder om det set up, man har hos en engrosvirksomhed. Vores 200 frivillige håndterede i 2023 1.370 tons fødevareoverskud på tværs af tre driftsenheder i hhv. Kolding, Brøndby og Aarhus.

Du kan læse mere om os her.