Proline VVS A/S
Odense

Financial controller

Vi har travlt, og derfor søger vi en dygtig controller til at styrke vores regnskabsteam

Proline er en VVS- og ventilationsvirksomhed i rivende udvikling. Vi arbejder for typehusproducenter og entreprenørvirksomheder, der opfører bolig- og erhvervsbyggerier i hele Danmark. Vi har et godt sammenhold og rigtig gode arbejds- og ansættelsesforhold, herunder bl.a. motion i arbejdstiden to gange om ugen, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.

Er du god til at stille skarpt på detaljerne, følger altid opgaven helt til dørs og holder du af at kaster dig over data til en god analyse, så har du nu chancen for at blive en del af Proline VVS.

Du vil med reference til Prolines økonomidirektør indtræde i rollen som financial controller i et godt økonomiteam hvor der er højt til loftet og hvor kollegaer hjælper hinanden. For den rette er der rig mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt.

Stillingen er ny oprettet og der vil derfor være nogen mulighed for at sætte sit eget præg, arbejdsopgaverne rummer blandt andet:

  • Diverse afstemning i forbindelse med månedsluk
  • Vedligeholdelse af anlægskartotek
  • Udarbejdelse af faste analyser til månedsafslutningen samt ad hoc analyser til beslutningsgrundlag
  • Implementering af og opfølgning på forretningsgange
  • Opgørelse af leasing på biler
  • Deltage i opgørelse af bonus
  • Kontrol af timer for timelønninger samt deltagelse lønkørslen for timelønnede sammen med vores eksterne lønbogholder
  • Beskrivelse af arbejdsgange

Du er:

  • Udpræget holdspiller
  • Engageret i dit arbejde
  • Struktureret og slipper ikke opgaven før alt står ’snorlige’
  • Bruger af Excel på højt niveau
  • Ydmyg i dit forhold til både opgaver og kollegaer
  • Imødekommende, udadvendt og har let til grin
  • Struktureret i dit arbejde

Kvalifikationer:

  • Min. 3 års erhvervserfaring inden for faget
  • Erfaring med fakturering
  • Godt kendskab til Office 365

Proline VVS tilbyder:

  • Et godt job med frihed under eget ansvar
  • En fuldtidsstilling
  • Gode kollegaer
  • Sociale aktiviteter
  • Motion i arbejdstiden
  • En attraktiv lønpakke
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning

Hvem er vi?

Proline VVS er en VVS- og ventilationsvirksomhed med 120 medarbejdere – heraf cirka 30 på kontoret. Proline holder sig altid opdateret på de nyeste tendenser inden for den teknologiske udvikling og tænker fremsynet i forholdet til kundernes behov. Vi er tætte samarbejdspartnere med typehusproducenter og entreprenørvirksomheder i hele Danmark. Vi er et ”ungt” team med god humor – synes vi selv. Vi lægger sort vægt på, at vi har et godt sted at arbejde sammen.

Vores formål er meget klart, og det er, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, som leverer kvalitet og godt håndværk.

Derfor garanterer vi: Godt arbejde – hele vejen.

Tiltrædelse:

Samtaler afholdes løbende og afsluttes når den rigtige kandidat er fundet.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til Laila Tofthøj Rasmussen på job@prolinevvs.dk, eller ring for nærmere information på 44 12 54 45.