
Billet- og publikumskoordinator
Billet- og publikumskoordinator søges til en stilling hos Copenhagen Phil. Har du ordenssans, er serviceminded og kan have mange bolde i luften? Vi søger en alsidig person, som kan tage sig af diverse koordineringsopgaver samt håndtere vores billetsystem.
Vi søger:
- En kompetent kollega med flair for koordinering, kommunikation og effektivitet
- En kollega, der kan sætte sig ind vores systemer, herunder Billetten A/S’ billetsystem
- En kollega, der er udadvendt og løsningsorienteret
- En kollega, der er vant til at arbejde på et kontor i et, til tider, hektisk miljø
Konkrete arbejdsopgaver:
- Koncertoprettelser i Billetten A/S’ billetsystem i dialog med øvrigt personale
- Billetregnskab herunder slutafregninger fra Billetten A/S og registrering af aktiviteter
- Håndtering af fri- og pressebilletter mv.
- Koordinering af skolebesøg, seetings samt kommunikation med skolerne i forbindelse med både musikerbesøg samt koncertdeltagelse
- Koordinering af øvrigt publikum fra gymnasier, samarbejdspartnere og kommuner
- Praktisk afvikling af generalprøver og åbne prøver samt skolekoncerter
- Praktisk afvikling af udenbyskoncerter og kontakt til lokalarrangører
- Bemanding/koordinering af billetsalg ved koncerter både i København og på Sjælland/Lolland-Falster
- Kundeservice med pasning af både kundetelefon, billetmail og billetsalg herunder kundekommunikation dvs. håndtering af diverse henvendelser, rabattilbud og evt. aflysninger
- Registering af gæster i vores system
- Udsending af spørgeskemaer
- Samle resultater af vores spørgeskemaundersøgelser
- Styring af publikumsudviklingsprocesser
- Diverse kontorarbejde og ad hoc-opgaver
Vi kan tilbyde:
- En alsidig arbejdsplads i centrum af det kulturelle Danmark
- En hverdag med fantastiske kolleger, der alle sammen brænder for at formidle og producere det bedste kulturindhold
- De smukkeste koncerter med Copenhagen Phil
- Stor erfaring med alsidige arbejdsopgaver
Lidt om os
Copenhagen Phil er et landsdelsorkester for hele Sjælland og Lolland-Falster og er en moderne kulturinstitutionen, der favner bredt med klassiske, moderne og nytænkende koncertformater til publikum i alle aldre. I vinterhalvåret spiller orkestret i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg – og i sommerhalvåret spiller orkestret i Tivoli (Tivoli varetager selv al billetsalg og -håndtering). Orkestret består af 65 fastansatte musikere og ca. 12 ansatte i administrationen.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi kan tilbyde 35.000 kr. om måneden samt 15 % i pension og sundhedsforsikring efter endt prøvetid på 3 måneder. Opstart 7. august 2023.
Billet- og publikumskoordinatoren i orkestrets administration refererer til Administrationschefen.
Yderligere information
Evt. spørgsmål vedr. stillingen besvares af Copenhagen Phils Administrationschef, Line Hauger på LIH@copenhagenphil.dk
Ansøgningsfrist
Onsdag 6. juni 2023 kl. 12:00. Samtaler afholdes i uge 24, 2023.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.