FOFs Landsorganisation København

Analysekonsulent til FOF Danmarks Landssekretariat

Kunne du tænke dig en hverdag i en stærk formålsdrevet forening? En forening, hvis ambition blandt andet er at dygtiggøre og udvikle den enkelte til et rigere menneske- og samfundsliv via uddannelse og dannelse i fællesskaber? FOF´s landssekretariatet har som kerneopgave at understøtte de enkelte FOF-foreninger i udviklingen af deres forening, deres organisering og deres tilbud til deltagerne.

Strategisk ønsker FOF at etablere en funktion, der kan understøtte FOF samt de enkelte FOF-foreninger i brugen af data samt på den baggrund videreudvikle foreningerne og deres arbejde. FOF’s 20 selvstændige foreninger er aktive i 86 kommuner, beskæftiger tilsammen ca. 200 medarbejdere og omkring 4.000 del- og heltidsundervisere.

Arbejdsopgaverne

Dine opgaver bliver at fokusere på udvikling og drift af MS Power BI-rapporter til hovedbestyrelse, skoleledere og bestyrelser i FOF´s foreninger over hele landet, så de kan få overblik og indsigt til at træffe gode beslutninger.

Rapporterne skal give hver forening løbende indblik i nøgletal inden for salg, brugertilfredshed, lokaleudnyttelse, rentabilitet, personale og markedsføring.

Du bliver en central figur i vores fortsatte arbejde med Power BI. Det gælder især på den tekniske side, hvor du bygger rapporterne med SQL-kald til relevante datakilder samt står for løbende oplæring, support, vedligehold og videreudvikling – men også med bidrag til, hvordan vi bringer data og ledelsesinformation i spil i hele organisationen.

Du bliver løbende inddraget i både drifts- og udviklingsopgaver. Du kan forvente at blive kastet ud i mange forskellige opgaver, blive udfordret og lære nyt. Vi forventer, at du ud over driftsopgaverne bidrager til at finde nye veje til forbedringer og bidrage til andre administrative processer.

Du vil ligeledes blive bedt om at bidrage med ad hoc-analyser til resten af foreningens udviklingsopgaver og sekretariatets serviceområde mhp. at forbedre vores fortsatte support af udviklingen af lokalforeningerne.

Enkelte rejsedage forekommer.

Vi forventer, at du

  • har gennemført en videregående uddannelse relateret til databehandling og statistisk metode
  • har et par års arbejdserfaring med opgaver relateret til forretningsanalyser
  • har erfaring med Power BI og data – og kan lide at nørde med det
  • er ekspert i Excel (fx VBA) og store datamængder
  • er rutineret i SQL og DAX
  • er præcis og har et godt overblik
  • kan kommunikere dine analyser mundtligt og skriftligt og vil gerne vise dine resultater tydeligt
  • har et godt humør og er god til at samarbejde
  • det er en stor fordel, men ikke en betingelse, hvis du er foreningsvant

Om os

Landssekretariat består af 12 medarbejdere med forskellig uddannelse, der udvikler, samarbejder og supporterer FOF’s foreninger inden for bl.a. udvikling af folkeoplysning, kursusudvikling, IT, økonomi, HR, markedsføring og kommunikation.

Vores kontor er centralt placeret tæt på Kgs. Nytorv metrostation. Der er flextid og mulighed for at aftale hjemmearbejde. Landskontoret vægter den faglige og sociale udvikling af medarbejderne. Vi har derfor flere årlige team-dage og sociale fællesarrangementer samt tilbud om to gratis FOF-kurser pr. år.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt. Ansættelse og aflønning sker efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 17. april 2023. Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes til HR- og organisationskonsulent Christel L Larsen på e-mail: cll@fof.dk.

Vi forventer at holde første samtale fra den 20. april 2023 og evt. anden samtale den 28. april 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Benedikte M Kaalund på mail: BMK@fof.dk eller telefon 23 60 63 72.