
Er du vores nye butiksbestyrer eller franchisetager i Rønne?
Drømmer du om at drive din egen butik med en stærk organisation i ryggen? Er du en passioneret købmand (m/k), som brænder for at arbejde med mode og beklædning? Og er både kundeservice, salg og ledelse dine absolutte spidskompetencer?
Så kunne du meget vel være vores nye butiksbestyrer/franchisetager i Dansk Outlet Rønne.
Dansk Outlet er en fremadstormende tøjkæde med rødder i Midtjylland, men med butikker over hele landet. Vi opererer med et stærkt koncept, hvor vores butikker har en stor grad af egenbestemmelse, og hovedkontoret i Ikast er en aktiv medspiller, som supporterer med både uddannelse, marketingaktiviteter, indkøb og bogholderi.
Det betyder også, at du som butiksbestyrer/franchisetager ikke skal bruge tid på alt det administrative, men i stedet kan koncentrere dig om lige netop det, du er bedst til – at skabe en fantastisk shopping-oplevelse for kunderne i din butik og en god arbejdsplads for dine medarbejdere.
Kan du se dig selv som en del af Dansk Outlet-familien – et af Danmarks stærkeste tøjkoncepter?
Hos Dansk Outlet er god kundeservice vores vigtigste arbejdsopgave, og vi tænker altid kunderne først. Derfor er det også vigtigt, at netop den tilgang flyder tykt i dine årer, og at du går forrest for at skabe den bedst mulige oplevelse for kunderne, fra de træder ind ad døren, til de forlader butikken med et smil på læben og poserne fulde.
Herudover forestiller vi os, at du:
- Elsker at arbejde med tøj og mode
- Har erfaring fra butik, gerne fra tøjbranchen
- Har et veludviklet salgsgen, men altid i kundens interesse
- Er en naturlig leder og gerne har ledelseserfaring
- Har en god talforståelse
- Formår at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger
Det er ikke et krav, at du kan sætte kryds ved samtlige af ovenstående punkter, men det er en stor fordel, hvis du har stærke lederevner og en vis erfaring med at drive butik i bagagen. Det vigtigste er dog, at du brænder for at køre en succesfuld butik, har gåpåmod og en stor portion ihærdighed – så sørger vi for at klæde dig grundigt på.
Til gengæld tilbyder vi …
- En plads i familien hos et stabilt og troværdigt tøjkoncept
- Muligheden for at være herre over din egen hverdag
- Et komplet introforløb, så du er 100% klædt på til at drive butikken
- Løbende støtte, sparring og support til aktiviteter
- Varetagelse af indkøb, markedsføring, bogholderi og logistik
- Løn efter kvalifikationer med spændende bonusordning.
Som butiksbestyrer/franchisetager hos Dansk Outlet har du altid et stærkt fundament at stå på, og hjælpen er ikke længere end et telefonopkald eller en e-mail væk.
Hos Dansk Outlet lægger vi stor vægt på troværdighed, fællesskab og stærke, langvarige relationer – både til kunder og kollegaer. Det er vigtigt for os, at alle vores medarbejdere er glade og motiverede. Derfor er vi også altid lydhøre overfor nye idéer, initiativer og forbedringsmuligheder, så vi sammen kan skabe den bedste arbejdsplads og den bedste kundeoplevelse.
Arbejdstid
37 timer.
Ansøgningsfrist
Løbende i marts/april måned.
Tiltrædelsesdato
Efter aftale.
Er du interesseret i jobbet som butiksbestyrer/franchisetager?
Lyder ovenstående som det rette job for dig?
Vi afholder løbende samtaler til stillingen, så skynd dig at sende din ansøgning og CV til Jens Nørskov på job@danskoutlet.dk, tlf 2279 6660.
Vi glæder os til at høre fra dig.