Junget A/S Hinnerup

Slibetekniker søges

Junget søger tekniker til slibning af savklinger på topmoderne CNC-anlæg. Har du flair for teknik og lyst til at genopslibe skærende værktøj, så se dette jobopslag.


Vi tilbyder et job i en moderne virksomhed med travle hverdage og mange nye tiltag. Som tekniker i vores sliberi bliver du del af et godt team på 27 loyale medarbejdere, som alle kender og hjælper hinanden. Hos Junget vil du få stor indflydelse på din egen hverdag, og vi værdsætter en kollega, som tager ansvar for, at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden.

Som slibetekniker vil dine arbejdsfunktioner være todelte:

  • Dels vil du vil indgå i teamet, der står for slibning af klinger på vores helt nye CNC-maskine med robot ilægger og topmoderne udstyr.
  • Dels vil du hjælpe til i vores afdeling med manuel slibning, hvor maskinparken er ældre, men til gengæld er håndværk og akkuratesse i højsædet

Kvalifikationer

Vi søger en tekniker, som har en god teknisk forståelse, fokus på kvalitet og gode samarbejdsevner. Har du erfaring med CNC-bearbejdning, er det en fordel. Det vigtigste er dog, at du er stabil, lærenem og interesseret i at lære håndværket inden for genopslibning af værktøj.

Personlighed:

Som person er du imødekommende, fleksibel og en god teamplayer. Det er naturligt for dig at give kollegaerne en ekstra hånd, når der er behov for det. Du trives, når det går stærkt og ser muligheder frem for begrænsninger.

Junget tilbyder:

Et job i en spændende virksomhed, hvor ambitionerne er store. Vi har fokus på at have et rart og imødekommende arbejdsmiljø, hvor ansvar og frihed går hånd i hånd. Vi sætter en ære i at vise omtanke for hinanden og har en positiv og uformel omgangstone. Vi har til huse i indbydende og moderne faciliteter i Søften tæt på motorvej E45 ved Århus N-afkørslen.

Er du interesseret i at vide mere om dette spændende job, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Claus Rimper tlf. 89 36 55 00. Ansøgning sendes til cri@junget.dk mærket ”ansøgning”.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Løn efter kvalifikationer indeholdende firmabetalt pension, sundhedsforsikring og mulighed for kantineordning. Tiltrædelse er snarest muligt, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler.


Junget A/S er i dag totalleverandør af maskiner, service, værktøj og reservedele primært til træ-, aluminium- og plastindustrien. Junget er repræsenteret i Danmark og Norge. Virksomheden har mere end 100 års erfaring fra branchen og repræsenterer nogle af de førende internationale maskinproducenter. Virksomheden er placeret i Hinnerup og beskæftiger i dag 80 medarbejdere. Læs mere på www.junget.dk