Maki A/S Silkeborg

Kommerciel Indkøber til Nordens førende distributør af legetøj

Har du solid erfaring som Indkøber og interesserer du dig for forretningen, og sammenspillet med salg og resten af organisationen, så mangler vi dig! Vi garanterer at du udvikler dig både fagligt og personligt, ligesom der er mulighed for at vokse ind i en rolle med større ansvar på sigt.

Hvem er Maki?

Maki A/S er en af Nordens førende distributører af legetøj og vi repræsenterer verdenskendte brands, så som Barbie, Fisher-price, Hot Wheels, Paw Patrol, Monster Jam og Schleich. Vi distribuerer over 80 af de mest attraktive brands i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Vores produkter sælges i mere end 5.000 butikker og webshops i hele Norden. Vi sælger udelukkende til vores B2B kunder i Norden, som serviceres af et salgsteam i hvert af de Nordiske lande.

Om jobbet:

Som Indkøber får du et ”end-to-end” ansvar for din egen portefølje af leverandører og brands. Du får direkte reference til vores Commercial Director, og bliver en del af et dygtigt og kommercielt indkøbsteam på otte kollegaer. Som Indkøber arbejder du selvstændigt, men sparrer med både Product Managers og Product Coordinators ift. dine indkøbsopgaver, ligesom du også vil have et tæt samarbejde med Commercial Director i arbejdet med dine brands.

Dine arbejdsopgaver:

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • sourcing af produkter fra eksisterende og nye leverandører i Danmark, Europa og Fjernøsten.
  • sortimentsfastsættelse og styring af sortimentet.
  • prisberegning og fastsættelse af priser.
  • sikre korrekt oprettelse af egne produkter.
  • placering og håndtering af indkøbsordrer.
  • betaling af leverandør fakturaer.
  • forecasting og disponering.
  • opfølgning på kommerciel performance.
  • tæt dialog med leverandører.

Rejseaktivitet:

Ca. 10-15 dage årligt til Europæiske og globale leverandører

Dine personlige egenskaber:

Du kan lide at arbejde i en dynamisk organisation med fokus på udvikling, og hvor du i høj grad kan være med til skabe din egen position. Som person er du energisk, har ”gå på mod”, og arbejder selvstændigt. Du kan tackle en høj grad af kompleksitet - herunder et stort antal leverandører og forskellige typer af brands. Du er ikke bange for at tage ansvar eller en ny udfordring og så har du et stort drive ift. at lære, udvikle dig selv og blive dygtigere.

Dine faglige kvalifikationer:

Der kan være flere veje ind i jobbet. Det kan være at du i dag har nogle års erfaring med indkøb og drømmer om at udvikle dig ind i en Product Manager rolle på sigt. Det kan også være, at du har en videregående uddannelse, og ønsker en mere kommerciel vej.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse indenfor indkøb, gerne fra B2B, Grossist, legetøjsbranchen eller retail.
  • har min. 2-3 års erfaring fra en indkøbsfunktion med leverandør og produkt håndtering.
  • har erfaring med SAP, NAV, PIM el.lign. systemer og har god IT-forståelse.
  • har en god analytisk evne og kan se sammenhæng i komplekse data og kan lide at arbejde analytiske og systematisk med data.
  • er god til at sikre eksekvering og får dine ting gjort.
  • er god til at skabe relationer, forhandle og kommunikere klart og tydeligt.
  • er god bruger af Excel, PowerPoint og også gerne power BI eller lignende.
  • er flydende i dansk og engelsk både skrift og tale.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er en uformel tone og et dynamisk arbejdsmiljø, og mere end 91% af medarbejderne vil anbefale Maki som arbejdsplads til andre.

Du får:

  • fleksibilitet og frihed til at planlægge din arbejdsdag.
  • en aktiv personaleforening som arrangerer alt fra brætspilsaften med pizza, til biografture, hjemmelavet is og kaffe på arbejdspladsen til familiedag med hele familien.
  • en plads i en spændende vækstvirksomhed, der tænker og handler hurtigt, og lægger vægt på at have det sjovt sammen.
  • gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • mulighed for at se din egen indsats gøre en forskel.
  • dygtige kolleger, der arbejder sammen i et stærkt team.
>Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Rossen, Commercial Director, på telefon +45 61 62 94 09. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til jobs@maki.dk med emnet Indkøber.