BeGreen Haslev

Optimeringsparat og udviklingsorienteret Junior Controller

Er du nyuddannet med et par års erfaring fra et revisionshus eller regnskabsfunktion? Og kunne du tænke dig at blive en del af et team i en hurtigt voksende virksomhed, der arbejder målrettet på at gøre Danmark grønnere? Så læs yderligere om jobbet som Junior Controller hos BeGreen ApS i Haslev.

Som Junior Controller hos BeGreen bliver du en del af et økonomiteam på 8 medarbejdere. Teamet er ansvarlig for både den interne månedlige rapportering til direktionen og bestyrelsen, den interne kvartalsvise rapportering til vores ejere Equinor, den eksterne rapportering samt de månedlige økonomiske rapporteringer til investorer af de opførte solcelleparker.

Du kommer til at indgå i et team af dygtige kollegaer, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

BeGreen er en ung virksomhed, hvor du vil have mulighed for aktivt at præge din hverdag og medvirke til udvikling af dine egne arbejdsopgaver.

Primære arbejdsopgaver

Med reference til BeGreens Head of Controlling bliver du ansvarlig for:

  • Sikring af korrekt og rettidig månedsafslutning
  • Bidrage til at sikre effektive interne kontroller
  • Financial controlling, herunder udfører kontroller og afstemninger
  • Udarbejdelse af månedlige rapporteringer til BeGreen investorer af de opførte solcelleparker i tæt samarbejde med Controlleren og den tekniske afdeling
  • Deltagelse i budgetprocessen for solcelleparkerne og løbende opfølgning
  • Udarbejdelse af materiale til revisionen

Om dig

Vi forestiller os, at:

  • Du har en HD(R) eller ved at færdiggøre uddannelsen
  • Du har et par års erfaring fra en regnskabs- eller revisionsvirksomhed
  • Du har erfaring med Office-pakken og har flair for systemer. Erfaring med B-systemer som PowerBI er et plus
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med kollegaer
  • Du er flydende på både dansk og engelsk

Hvad tilbydes du

BeGreen er en af de største udviklere af solcelleparker i nordvest Europa og hovedkontoret ligger i smukke, grønne omgivelser ved Bregentved Gods i Haslev. Derudover har vi et kontor centralt beliggende i København og et nyopført kontor i Göteborg. Dit faste arbejdssted vil være i Haslev sammen med det øvrige finansteam.

Du tilbydes en arbejdsstruktur, som imødekommer en god balance mellem godt kontorarbejdsmiljø og fleksibilitet ift. hjemmearbejde.

BeGreen er en hurtigt voksende virksomhed med store ambitioner og en spændende pipeline af projekter. Virksomheden består i dag af 50 medarbejdere og forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Derudover er der en attraktiv frokostordning, pensionsordning og helbredsforsikring. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da vi er en hurtigt voksende virksomhed, ønskes stillingen besat snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtaler. Lyder dette som det helt rigtige for dig? Så send en ansøgning med CV til Head of Controlling, Therese Prang Poulsen snarest muligt via QuickApply-ansøgningsknappen.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Therese på tpp@begreen.dk eller + 45 2151 0622.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.