RealMæglerne

Drømmer du om at blive partner?

Skal vi hjælpe dig med at planlægge din rejse som ejendomsmægler med egen butik? Går du rundt med en drøm i maven om at skabe dit eget livsværk med succes? Er du nysgerrig og fyldt med gåpåmod, og ønsker du at være en del af en stærk ejendomsmæglerkæde, hvor du får stor medindflydelse?

Så er det måske hos RealMæglerne A/S, din rejse begynder.

Tag en uforpligtende snak med Nicolas Schyberg hos RealMæglernes kædekontor og fortæl om dine ambitioner – vi kan hjælpe dig med byggeklodserne

RealMæglerne blev grundlagt i 1988 og har i dag en solid placering i branchen med et godt renommé. Kunderne giver os den højeste Trustscore blandt ejendomsmæglere i Danmark med maksimale 5 stjerner. Hos os er der højt til loftet og plads til frihed under ansvar. Du piskes ikke af strikse KPI’er og stram topstyring, hverken i medgangs- eller modgangstider, men guides, motiveres og assisteres til at blive den RealMægler-partner, du gerne vil være.

Hos RealMæglerne hjælper vi dig godt i gang som partner indehaver, og vi hjælper dig også gerne med at finde en butik, hvor du kan lægge godt fra land, uden at huslejen puster dig i nakken.

Vi har stærke koncepter, som du introduceres til, og vi har en stærk førerposition i markedet som hele Danmarks grønne ejendomsmægler. Du får løbende uddannelsesmuligheder, og i vores regionale grupper kan du sparre med dine kollegaer om erfaringer, udfordringer og løsninger.

Som partner i RealMæglerne er der fokus på, at din forretning skal stå stærkt og udvikle sig, uanset de udsving, der naturligt er i markedet. Alt fra kampagner, personlige angrebs- og sælgerbreve til digital markedsføring med stor effekt er skræddersyet til dig, så du kan koncentrere dig om dét, du er bedst til. Desuden har vi Danmarks bedste køberkartotek Guldkøber® med specifikke ønsker fra boligkøberne. Derfor har du ofte allerede en køber klar til sælger, når de henvender sig. Hos os får du alle styrkerne i en kæde, hvor konceptet og brandet har rodfæstet sig gennem generationer.

Derved sikrer vi, at dine kræfter kan bruges dér, hvor du sætter din faglighed mest muligt i spil. Samtidig har vores partnere lave driftsomkostninger, og kæden skal ikke tjene på dig. Det betyder, at din forretning heller ikke er skrøbelig i krisetider, hvis du tænker dig om.

Vil du være med i en moderne og innovativ kæde, og vil du være med til at præge den i din ånd og med din overbevisning? Så er det måske nu, du skal begynde at sætte ord på dine idéer. Vi hjælper dig gerne med at gøre dem konkrete.

Om dig:

  • har ambitioner om egen forretning
  • er ambitiøs og målrettet
  • med solidt netværk
  • er frontløber og igangsætter
  • med skabertrang
  • men også fornuftig og ansvarlig

Økonomi og opstartsmuligheder kan vi snakke om …

For yderligere information:

Alle henvendelser imødekommes naturligvis med fortrolighed, og du er velkommen til at kontakte projektleder Nicolas Schyberg på telefon: 36 34 08 07 samt på e-mail: ns@realmaeglerne.dk

Du er også velkommen til at kontakte CEO Preben Merrild Angelo vedr. forespørgsler om dine muligheder hos RealMæglerne, hvad enten du ønsker at blive medpartner eller åbne din egen butik nu eller på længere sigt.

Preben Merrild Angelo kontaktes på telefon: 20 92 52 80 eller e-mail: pa@realmaeglerne.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.